Nyt

Den engelsk-baserede organisation Europe Trust, som knyttes til Det Muslimske Broderskab, har købt en ejendom i Berlin-bydelen Wedding til fire millioner euro, hvor flere organisationer som overvåges af tyske sikkerhedsmyndigheder, er flyttet ind.

Det afslører https://www.welt.de/politik/deutschland/article235585220/Islamistenzentrum-in-Berlin-mit-Geld-aus-England.html 

Welt am Sonntag, som kalder ejendommen «et hotspot for religiøse ekstremister». Her findes et mikrosamfund med både moské, «kulturcenter», butikker og foreninger.

https://www.document.no/wp-content/uploads/2021/12/islamistsenter-berlin-scaled.jpg 

https://www.document.no/wp-content/uploads/2021/12/islamistsenter-berlin-scaled.jpg

Ifølge kilder hos myndighederne tilhører organisationerne på stedet Det Muslimske Broderskabs cirkel, skriver den tyske avis. De foragter åbent vestlige værdier som demokratiet og friheden, og holder sig for sig selv, men er lovlydige.

Tilhængere af Broderskabet, som har et internationalt netværk, anses for at drive såkaldt legalistisk islamisme. De afviser terrorismen og følger lovene. Men i det lange løb ønsker de at etablere en gudsstat i samsvar med sharia-reglerne.
Europe Trust, som er baseret i Markfield centralt i England, regnes af Wall Street Journal og The Times som Muslimbrødrenes finansielle gren i Europa.

Den tyske indenlandske sikkerhedstjeneste Verfassungsschutz ønsker sig flere instrumenter til at gå pengestrømmene nærmere efter i sømmene.
”Lovgiverne må afgøre om vore fuldmagter bør styrkes på dette område” siger Verfassungsschutz-chef Thomas Haldenwang til Welt am Sonntag
I øjeblikket har den tyske sikkerhedstjeneste kun lov til at granske pengestrømme, som kan knyttes til voldelig islamisme. Det rejser spørgsmålet om hvor uafhængig den voldelige islamisme er af den legalistiske.

«Legalistisk islamisme giver grobund for ekstremisme og radikalisering», mener parlamentarisk næstformand for det Frie Demokratiske Parti (FDP) Stephan Thomae.

Verfassungsschutz anser legalistisk islamisme som en fare for samfundet, og FDP-politikeren er enig: Det er farligt, hvordan den legalistiske islamisme «snigende og gradvis» forsøger at undergrave friheden og demokratiet, siger Thomae til Welt am Sonntag.

Det tyske nyhedsmagasin Focus afslørede i 2018 at den tyske sikkerhedstjeneste internt anser Muslimbrødrene som en større trussel mod Tyskland end IS.