Der er mange eksempler gennem historien på, at begivenheder har fået en mytisk status, men som regel er det en langsom proces. Det, der kendetegner vores tid, er, at eliten forsøger at skabe myter, som man siger. Kampagnen mod Trump er et eksempel på det. Danske medier har deltaget i det med liv og lyst og det handler selvfølgelig om os, og hvad det er for et samfund de ønsker at Danmark skal være.

Fordi USA er langt væk – og er gledet endnu længere væk under pandemien – tror folk, at det ikke vedrører dem. Ikke vedrører?

De tager fejl.

De metoder, Biden-regimet anvender til at disciplinere en stadig mere utilfreds befolkning, vil også blive brugt her. De bruges allerede her, i en noget blødere form. Men det er kun tilsyneladende. I modsætning til hvad folk tror: I princippet er der mindre frihed at begrænse her hjemme end i USA, så vi reagerer ikke på faresignalerne. Indtil vi sidder i saksen.

Så er det for sent.

Tucker sluttede aftenens udsendelse med et indslag om senator Frank Church. Han blev indsat som formand for det vigtige kirkeudvalg i midten af ​​1970’erne for at rydde op i efterretningstjenesternes regelbrud og stramme op. Allerede dengang var spørgsmålet: Hvem vogter vogterne? Church advarede om, at overvågningsapparatet allerede havde magten til at gøre USA til et diktatur. Hvis man krydsede en grænse ville det være vanskelig at vende tilbage. Hvilken grænse?

Tucker nævner et par eksempler: Før valget den 3. november blokerede Google Trumps og republikanernes e-mails, så det ikke var muligt for dem at modtage kampagnebidrag. Ingen opmærksomhed omkring det i medierne. Samtidig lukkede teleselskaberne Verizon, T Mobile og AT&T SMS-funktionen for Republikanerne/Trumf. Hvordan ville reaktionen være, hvis demokraterne blev udsat for noget lignende? Det ville selvfølgelig aldrig ske, men endnu mere alvorligt er det, at oplysningerne hverken bliver rapporteret eller kommenteret af vores medier. De lader som ingenting, og det er deres store forræderi. De er blevet magtens talerør.

Det er ikke, fordi de ikke ved, at de ikke rapporterer censuren. Det er det modsatte: Det er fordi de ved det.

Det var især National Security Agency, Frank Church advarede imod. De kan opsnappe enhver besked. Hvis de ikke holdes i skak, og der kommer en politisk leder uden hæmninger, vil USA blive et diktatur, forudsagde Church. Han blev selv overvåget af NSA.

Dette var i 1975. NSA og de 16 andre overvågningstjenester i USA er blevet uendeligt meget mere magtfulde siden da. Men stadig skriver medierne, som om tingene er som før. Intet er som før. Derfor rådner Julian Assange i et højsikkerhedsfængsel i Storbritannien og vil blive udleveret til USA. Den Dybe Stat statuerer et eksempel: Ingen trodser dem og slipper godt fra det.

Myten om 6. januar

Hvis man antager, at politik handler om at spille på folks følelser – og myter appellerer til følelser – bliver kampagnen mod Trump uden sidestykke i historien. Hvilken alliance! Silicon Valley, Hollywood, Wall Street, Big Tech, Big Pharma, medierne, utallige PAC’er og ngo’er og sikkerhedsapparatet arbejdede sammen for at forhindre Trump i at vinde. De fejlede, og de begyndte straks at gøre hans præsidentperiode til kaos og umulig at gennemføre.

Klimaks var 6. januar. Mere og mere omkring denne dag er mistænkeligt.

Tucker siger noget klogt: Den 5. januar smed en person rørbomber foran både republikanernes og demokraternes hovedkvarter. Vi har set overvågningsbilleder af personen, men han er ikke identificeret. Mærkeligt, siger Tucker: Manden går rundt og taler i sin mobiltelefon. Allerede den 6. januar begyndte FBI at kræve, at telelogs blev udleveret for at se, hvem der var hvor i Washington. Men de har ikke været i stand til klart at identificere en bombemand. Eller prøvede de måske slet ikke?

Rådner i fængslet

Demokraterne har tænkt sig at bruge 6. januar-komitéen som et politisk våben, ligesom højesteretterne var det. Danske medier er helt med. Hvert udsagn fra Pelosi eller Liz Cheney rapporteres, som om det var sandt. Ritzau ved også, at der er en anden side, men den ignorerer de, og det er selvfølgelig utilladeligt.

Marjorie Taylor Green fortæller om souschefen i fængslet, hvor 6. januar-fangerne sidder i isolation 23 timer i døgnet. Tucker bruger ordet tortur. Souschefen er en rabiat Trump-hader, viser de beskeder, hun poster. Men Biden-regimet er ligeglad.

Det er også “blevet normalt” sammen med udtrykket “hjemmegroede terrorister”.

Retorik

Biden-regimets mænd og kvinder er præget af ekstraordinær inkompetence, uduelighed og vulgariteter. Det starter i toppen. Joe er uberegnelig, men Kamala er prototypen på administrationens inkompetence.

Før valget var medierne bekymret for det glimrende personale i udenrigsministeriet, der var blevet decimeret under Trump. Mente han dem, der samarbejdede med Fusion GPS eller Christopher Steele og FBI for at “frame” Trump, altså anklage ham for ting, der var falske? Anklage præsidenten for ting, der er falske kan ikke være meget andet end landsforræderi, men det var det, de anklagede ham for. Direktør for National Intelligence James Clapper sad på CNN og sagde, at Trump kunne takke Putin for sejren.

Når en eller anden modig republikaner ønsker, at Kongressen beder svingstater, om at se nærmere på valgresultatet, udløser det anklager om statskup.

Det sker, efter at de har ladet BLM og Antifa gå amok i amerikanske byer en hel sommer.

Integriteten og ansvarligheden er helt væk i vores medier.

Nattens Tucker var ekstraordinært “givende”