Rigsrettens knusende dom over Inger Støjberg er en magtdemonstration overfor en repræsentant for folket. Eliten er godt nok klar over at Støjberg repræsenterer den almindelige kvinde og mand, derfor vil de gerne vise hendes hjælpeløshed.

Pia Kærsgaard siger hun er rystet. Hun så det ikke komme. Men har hun ikke mærket at venstrefløjen har rykket sine fronter frem og ønsker at tage et opgør med alle der kan tænkes at blive lederskikkelser?

Det er det samme i Frankrig med Eric Zemmour, Nigel Farage i Storbritannien og Trump i USA.

Vi er tilbage til feudale tider hvor eliten nød at ydmyge deres modstandere for at vise deres magteløshed. 

Denne domstol var mere at ligne med en autodafe, en offentlig henrettelse.

Der var noget trodsig ved Støjberg som om hun vidste at hun ville blive ofret. Der manglede bare en bøddel til at eksekvere dommen.

Det mærkelige er at præcis samme hadefulde stemning har omgivet Trump i USA.

Alle der trodser den nye elite bliver straffet hårdt.

Den som bestiger bålet er ikke bare Støjberg, det er også alle danskere der elsker deres fædreland.

Man kan ikke kompromisse med fædrelandskærlighed og frihed. Enten har man det, eller også har man det ikke.

Eliten der bestyrer Danmark straffer på vegne af en international koalition der ser dansksindede som en trussel. De kan ikke styres. Man ved ikke hvad de finder på.

De har vist deres ansigt tydelig under pandemien: Kontrol, disciplin, magt og underkastelse.

Men de kræver for meget, for hurtig. Der er ved at bygge sig en reaktion op.

Dommen mod Støjberg er demonstrativ. Den oser af arrogance. Støjberg har vovet at sætte sig op, at markere selvstændighed og danskhed. Det må man ikke i det nye imperium.

For det, der vokser frem, ligner et imperium. Man er hård mod egne indbyggere og elsker deres fjender.

Det er et hus i splid med sig selv.

Fronterne er blevet meget klarere.