Interview med den polske EU parlamentariker Jacek Saryusz-Wolski, økonom og tidligere ledende skikkelse i Civic Platform (PO – politisk parti) og en af Polens hovedforhandlere ved landets indtræden i EU. 

Frastødt af den måde, hvorpå Saryusz-Wolskis liberale kolleger forsøgte at presse sanktioner mod Polen igennem i Bruxelles efter deres valgnederlag i 2015, tog han afstand fra PO og nærmede sig PiS konservative, som han nu sidder sammen med i European Conservatives and Reformists group.

Olivier Bault fra Vicegrad Post (OB) interviewede Jacek Saryusz-Wolski  (JSW) den 29. oktober om konflikten mellem Bruxelles og Warszawa.

—

OB: I Financial Times den 24. oktober advarede den polske Premier Minister Mateusz Morawiecki EU om, at hvis EU Kommissionen ikke trak sine krav om dagbøder tilbage, som indbragt for EU-Domstolen pgr. Polens retsreformer, ville der blive “krig”. Tre dage senere pålagde EU-Domstolen Polen en dagbøde på 1 mio euro, indtil landets Disciplinary Chamber¹  i den polske højesteret blev fjernet.

JSW: Selvfølgelig var det med krig en metafor, og premier ministeren  refererede faktisk til blokaden for EU’s genopretningsplan. Denne metafor om en tredje verdenskrig havde til hensigt at tiltrække opmærksomhed på den alvorlige situation og lade folk forstå, at EU Kommissionen ved at opføre sig sådan mod Polen bryder alle love. Kommissions handling overskrider alle grænser, og jeg tror, at denne politik er dobbeltsidig og kan skade begge parter.

OB: Men hvad kan Polen gøre i dette tilfælde? Der er denne dagbøde på 1 mio euro, som skal betales, ellers vil Kommissionen fratrække summen fra de midler, Polen ville få under alle omstændigheder.

JSW: Først og fremmest skal denne bøde sættes i perspektiv, for pengene er ikke det vigtigste i denne situation. For en enkelt person er 1 mio euro om dagen unægteligt en kæmpe sum, men på nationalt plan er det ikke noget stort beløb. For eksempel bruger Polen næsten lige så meget om dagen på lejrene for illegale migranter, som er blevet sendt fra Belarus. Hvis vi dertil lægger forsvaret for grænserne mod Rusland-Belarusian’s hybrid krig, bruger vi langt flere penge og dette uden nogen hjælp fra Europa og uden at vi har anmodet om europæisk solidaritet.

Hvad der virkeligt betyder noget, er, at Kommissionen og Domstolen handler ud over den magt, som de har fået gennem traktaterne. Dette er en overtrædelse af Kommissionens regler under påskud af at forsvare retsstaten.

Men Polen er nu beskyttet af sin forfatning, som landet faktisk har været siden forfatningsdomstolens afgørelser i 2005, 2010 og 2011, og disse kendelser blev afsagt på et tidspunkt, da forfatningsdomstolen for det meste var sammensat af dommere udpeget af den modsatte politiske lejr, nemlig Civic Platform partiet. 

Afgørelserne af 14. juli og 7. oktober i år fastslår, at Europa-Kommissionens eller EU-Domstolens bestemmelser, som ligger uden for  EU’s kompetence, er ugyldige.

Så der er denne forfatningsmæssige beskyttelse, der svarer til det, tidligere EU kommissær og Brexit forhandler, Michel Barnier, anmodede om for Frankrig, som gør disse bestemmelser ugyldige på polsk terrirrorium. Så selv om den polske regering skulle ønske at underlægge sig Kommissionens og Domstolens diktat, ville det ikke kunne lade sig gøre, da det automatisk ville krænke den polske forfatning, som er landets højeste lov.

OB: Det er korrekt, men den polske regering kan altid lave en ny lov, som det fremgik i august med hensyn til ophævelse af Højesterets Disciplinærkammer². Dette er ikke forbudt efter den polske forfatning.

JSW: Som vi har set, så opmuntrer det bare til dristige krav, hvis vi giver efter. Læg mærke til, at det i dag ikke længere blot er et spørsmål om en ophævelse af kammeret, men en fjernelse, og dette problem berører ikke længere kun Disciplinærkammeret, men hele Højesteret, som det er en del af. Vi bliver bedt om at genindsætte dommere, som har været genstand for disciplinærsager, og dette vil aldrig få en ende. Inden vi ved at det, så handler det ikke længere om retsstatsprincipper, så handler det om at ændre på det polske politiske system som et eksperiment i forsøget på at opbygge en federal stat. Polen er særligt udset til dette eksperiment. Hvis vi ikke siger stop, vil denne metode blive anvendt på andre lande, der ikke lystrer, selv om størsteparten af dem ikke er klare over det. 

Så det vil ikke føre til noget at give efter. Alle forsøg på at løse striden på en venskabelig måde har slået fejl, efter som målet faktisk er at bringe Polen i knæ og således skabe en præcedens, der skal vise, at EU har kompetence på det juridiske felt, hvilket er i modstrid med traktaterne.

Så på grund af denne logik og det juridiske argument har Polen ikke mulighed for at underkaste sig dette diktat. Kommissionen vil sende en regning, som skal få Polen til at betale denne bøde, men som Polen vil nægte at betale. Dernæst vil Kommissionen fratrække summen fra de EU midler, som er bestemt for Polen, som igen vil fratrække beløbet fra det beløb, som Polen skal bidrage med til EU’s budget. Så det bliver en ond cirkel.  

OB: Foruden denne dagbøde på 1 mio euro er der genopretningspakken på flere mia, som Polen ikke vil få. 

JSW: Med hensyn til konditionalitetsmekanismen³ hos Domstolen, hvis formål det er at knytte udbetalingen af midler til respekten for den såkaldte retsstat, strider den mod traktaterne. Der er et retsgrundlag, men det er falsk. Det at blokere for genopretningspakken er at køre endnu videre, eftersom der ikke er nogen lovhjemmel for det overhovedet. Dette er en ren personlig politisk  holdning hos kommisær Gentiloni, kommisær Reynders og kommissionsformanden von der Leyen. 

De bryder groft sagt deres egne love med hensyn til genopretningspakken. Hvis Kommissionen fortsætter med at tilbageholde disse midler, kan vi låne de samme penge på bedre finansielle vilkår på det finansielle marked og uden politiske betingelser, fordi vi har en højere finansiel troværdighed end EU i gennemsnit.

OB: Men EU’s genopretningspakke indeholder ikke kun lån, men også tilskud, der ikke skal tilbagebetales.

JSW: Den del, som man kalder subsidier eller bevillinger skal faktisk tilbagebetales i form af større bidrag til EU budgettet. Så begge dele af genopretningspakken skal tilbagebetales, ikke kun som tilbagebetaling af lån. Hvad der gør en forskel er tidsrammen og tilbagebetalingsmekanismen.

OB: Vil De hermed sige, at De opfordrer Deres land til at trække sig fra genopretningspakken?

JSW: For det første kan vi hente pengene andre steder, som Prime Minister Korawiecki og formanden for vores centralbank, Adam Glapinski, har sagt. Det polske budget har det helt fint, økonomien kører særdeles godt, og at finde penge andre steder vil ikke blive noget problem.

For det andet, så kunne Polen indklage Kommissionen for Domstolen for at blokere for midler og for at bryde deres egne love og krænke retsstatsprincippet, eftersom Kommissionen burde betale os disse midler og ikke gør det. Derfor er vi dækket både finansielt og lovmæssigt. Polen kunne også indklage Kommissionen for Domstolen for at bryde princippet om ens behandling af stater og selskaber inden for Det Indre Marked. Kommissionen handler til fordel for dem, som har modtaget midlerne og tilsidesætter dem, som ikke har, og dette udgør et alvorligt brud på reglerne i Det Indre Marked.   

For det tredje drejer det sig om international lov og især paragraf 60 i Wiener Konventionen, der bestemmer, at hvis en part i en aftale ikke opfylder sine forpligtelser, kan den anden part trække sig fra aftalen. Polen har ved at stemme for genopretningspakken skaffet garantier. Landet kunne nu trække sine garantier tilbage for lån, som er indgået af Kommissionen på vegne af medlemsstaterne.

For det fjerde. Da vi ikke har modtaget de nødvendige midler for energiomstillingen, kan Polen nedlægge veto mod “Fit for 55” klimapakken.⁴

Disse er kort sagt de fire punkter, som Polens regering kan basere sin argumentation på.

OB: Der er stadigvæk en ny konditionalitetsmekanisme, som snart vil træde i kraft. Ingen betvivler, at EU-Domstolen vil godkende den taget dens mange domme i betragtning, som presser på for en større federalisme. Vi ved, at Kommissionen forstår konceptet af retsstatsprincippet og europæiske værdier på en temmelig politisk og ideologisk måde. Man kan med sikkerhed forudsige, at den meget snart vil indføre mekanismen mod Polen og Ungarn. Hvad kan Polen gøre over for denne mekanisme, som den polske premier minister med god grund kunne have blokeret for i juli 2020  i Ministerrådet og i december 2020 i Rådet ved at fastholde sit veto mod budgettet og genopretningspakken?

JSW: Denne konditionalitetsmekanisme bliver for tiden behandlet hos EU-Domstolen, da principperne er blevet udfordret af Polen og Ungarn. Disse to lande mener, at denne mekanisme strider mod Traktaterne, fordi den går uden om artikel 7, som alene definerer den procedure, som skal følges for at sikre, at  medlemsstaterne overholder de værdier, som er nedskrevet i artikel 2 inklusive retsstatsprincippet.

Det skal understreges, at Rådets juridiske tjeneste har bekræftet med stor overbevisning, at konditionalitetsmekanismen er det modsatte af åndens bogstav i traktaterne. Men denne opfattelse, som fremkom på anmodning fra Rådet, blev nøje holdt hemmelig indtil sidste år og blev forkastet af EU-Domstolen i dens overvejelser om mekanismen. Og hvis denne mekanisme skulle anvendes i forbindelse med Polens retssystem, ville den klart falde uden for artiklerne 4 og 5 i EU Traktaten.

EU-Domstolen burde erklære denne forordning om konditionalitetsmekanismen for ugyldig i henhold til de europæiske traktater. Men vil de gøre det? Det tvivler jeg stærkt på, fordi Domstolen er politiseret og under politisk indflydelse, og den hænger fast ved oligarkiets centralistiske og federalistiske politiske logik.

Men selv om EU-Domstolen erklærer konditionalitetsmekanismen gyldig, vil Polen være beskyttet af sin egen forfatning. Polen vil kunne hævde, at denne forordning, som gør midlerne betinget af retsstatsprincippet, ingen retsvirkning har på polsk territorium. Vi er derfor på vej ind i en ond cirkel. Imidlertid udtaler et betydeligt stigende antal forfatningsdomstole det samme som den polske domstol begyndende med den tyske domstol, den franske Conseil d’État og så videre. Tilsammen har ti medlemslandes  forfatningsdomstole truffet den samme beslutning. Derfor handler Polen på et solidt grundlag

Det er politisk krig, men også en krig om information. Alle beskyldninger mod Polen hviler på et falsk grundlag, da hverken demokratiet eller retsstaten er i fare i Polen. Det er kun den valgte kampplads for at kunne ændre EU’s politiske system ved at omgå traktaterne, som jo ikke kan ændres, og for at angribe de konservative regeringer og endda omstyrte dem.

OB: Med denne situation med en eskalerende konflikt kan vi da forvente hyppige vetoer fra Polen i Europarådet, hvor beslutninger skal træffes enstemmigt?

JSW: Ved to lejligheder sidste år viste Polen stor velvilje og endda mere end det. Første gang var, da vi afstod fra at bruge vores helt legitime vetoret i juli 2020, og anden gang i december hvor der blev stemt om det flerårige budget og genopretningspakken. Det blev dengang lovet, at brugen af konditionalitetsmekanismen kun ville blive anvendt i sager om svindel, hvor EU midler var indblandet, og at denne mekanisme ikke ville have den synsvinkel, som den europæiske, liberale venstrefløj eller de europæiske institutioner ellers ønskede sig, hvilket ville kunne gøre den til at våben, hvormed man kunne straffe ulydige lande, dvs. lande som træffer konservative politske valg. 

 Vi begik i naivitet den fejl, at den politiske erklæring i december skulle forpligte alle parter. Politiske ledere som Merkel og Macron, der handlede i ond tro gennem deres agenter – Séjourné, Weber osv. for ikke at nævne socialisterne – i EU Parlamentet, stiller spørgsmål ved, hvad man er blevet enige om. Den oprindelige idé var at begrænse brugen af konditionalitetsmekanismen i sager om svindel og korruption, men at blokere for genopretningspakkens midler går ti gange over stregen. Det betyder, at de kan gøre hvad de vil uden et retsgrundlag og blackmaile medlemslandene. Så vi har været naive to gange. Polen vil ikke begå den samme fejl en tredje gang. Vi kan blokere alt, hvad det er muligt at blokere, dvs. alle beslutninger som kræver enstemmighed såsom beskatning, budget og endda klima, som vil være det første på programmet. 

OB: Fit for 55 pakken?⁴

JSW: Fit for 55, ja. Artikel 192(2) sammenholdt med artikel 194 i Traktaten om EU’s funktionsområde fastslås, at beslutninger om vigtige energiforsyningskilder skal træffes ved enstemmighed i Rådet. For at fravige enstemmighedsreglen på dette område skal der først være en “passerelle”, det vil sige en enstemmighed, som accepterer, at beslutninger vedtages med kvalificeret flertal. 

Det betyder, at Timmermans’ klimapakke Fit for 55, der består af retsakter, som Kommissionen bacerer på artikel 192-194 i Traktaten om EU’s funktionsmåde, giver mulighed for et første veto, som Polen vil være klar til at bruge. Dette blev offentligt udtalt af Premier Minister Mateusz Morawiecki, bla. i interviewet den 24. oktober i Financial Times.

———————-

¹Den næste generations EU-fond er en økonomisk genopretningspakke i EU for at støtte medlemsstater, der er påvirket negativt af COVID-19-pandemien. Fonden er godkendt af Det Europæiske Råd den 21. juli 2020 og er på 750 milliarder euro værd. 

²Den polske retlige disciplinære panel-lov er lovgivning, der definerer adfærdsstandarder for det polske retsvæsen. Den blev vedtaget den 20. december 2019

³The Regulation lays down the rules how the EU budget and the NextGeneration EU resources can be protected against breaches of the principles of the rule of law by an EU country that adversely affect the sound financial management of the EU budget or the EU’s financial interests. 

⁴Fit for 55”-pakke, der indeholder en lang række forslag, der skal ajourføre EU-lovgivningen

Vicegrad Post, 6. november, 2021

Oversat af Bitten-Kirsti Nielsen

Jacek Saryusz-Wolski: “Poland must withdraw from Next Generation EU and block climate package as response to Commission’s blackmail”