Kommentar

Skærmdump youtube: Espen Andersen Bråthen

Espen Andersen Bråthen siger, at han er muslim, men har problemer med at blive troet. Kongsbergs to vigtigste islamiske myndigheder har talt ud, og hverken politiet eller moskeen tror på ham. Men hvad er de baseret på?

En barndomsven af ​​Bråthen kommer med en overraskende oplysning i et interview med Dagbladet. Den er næsten gemt væk i en underordnet bisætning. Ingen viser interesse for at referere oplysningerne, endsige at følge dem op. Heller ikke Dagbladet selv.

Flere medier har talt med folk, der har kendt Bråthen. To dage efter angrebet interviewede TV 2 en barndomsven:

– Jeg skal understrege, at jeg ikke har haft meget kontakt med ham efter 2013, så jeg vil ikke være for bastant, men som jeg opfattede det, har han ikke rigtig forstået, hvad islam er. For eksempel har jeg aldrig set ham bede.

Logikken ser ud til at være, at muslimer beder foran alle, for eksempel på gaden, eller når de er sammen med venner. Jeg har selv kristne venner, men jeg har aldrig set dem bede. Så de er nok ikke kristne alligevel – og det bliver min kommentar til TV 2, når de henvender sig til mig, efter at en af ​​dem er gået amok med bue og pil. Og “stikvåben”.

Barndomsvennen, der er identisk med manden, der advarede politiet om videoen, Bråthen postede i 2017, fortsætter:

– Jeg tror, ​​det var tilfældigt, at det blev til islam. Min mening er, at han var så sårbar, og at han bare blev fascineret af det. Jeg tror virkelig, det kunne have været hvad som helst, siger han.

Det er otte år siden, de havde nogen kontakt af betydning, men han har ingen problemer med at tænke på Bråthens omvendelse. TV 2 præsenterer ham som “en mand, der kender den drabssigtede 37-årige “. Hvor godt kender du en person, du har mødt en gang siden 2013?

I Dagbladets interview med den samme barndomsven (som udtaler sig anonymt) fremgår det, at han har mødt Bråthen én gang siden 2013; i 2017. Ikke desto mindre viger han ikke tilbage med at komme med temmelig bombastiske udsagn om Bråthen. Om mødet i 2013, hvor han fortalte, at han var konverteret:

– Fik du dengang nogen forklaring på det religiøse valg?

– Nej. Han havde ikke vist nogen særlig interesse for religion og vidste meget lidt om islam. Jeg har opfattet det som et af mange tilfældige luner fra hans side. Det kunne lige så godt have været kristendom eller buddhisme eller noget andet. (…) Nej, jeg tror ikke, at det, der er sket i Kongsberg nu, har noget at gøre med terror eller ekstrem religiøs praksis.

Formand Oussama Tlili

Bestyrelsesformanden for den lokale moske har også i flere interviews afvist Bråthens konvertering:

– Han var i moskeen for nogle år siden og havde en samtale med mig, siger Oussama Tlili til VG.

Hans indtryk var, at manden, der besøgte ham, havde ringe eller ingen grundlæggende viden om islam – såsom afvaskning før bøn.

– Han viste ingen vilje til at høre om eller sætte sig ind i islam, den eneste kommunikation var, at han ville have mig til at hjælpe ham med at formidle sit budskab, siger Tlili.

Så Bråthen kom med et budskab: Han ville formidle et budskab. Det lader ikke til at genere bestyrelsesformand Tlili, at Bråthen måske ikke har været interesseret i at blive undervist i islam, i hvert fald ikke lige præcis denne dag. Tlili dvæler ikke ved sådanne detaljer, hans version er, at Bråthen ikke var interesseret i islam.

Et spørgsmål, som ingen synes at stille: Er bestyrelsesformanden Tlili og Kongsberg Islamisk Kulturcenter interesseret i at nedtone Bråthens dedikation til islam eller overdrive det?

At Bråthen havde forbindelse til moskeen var “ekstra stressende og har påvirket menigheden”, sagde Tlili til VG mandag.

Han beskriver det som “en lettelse”, da politiets hypotese om, at gerningsmanden havde konverteret til islam, blev svækket.

Sharia politi på Kongsberg

Så var der den anden religiøse myndighed: politiet.

Tre dage efter overfaldet udtalte politiet, at de nu tog Bråthens omvendelse med et gran salt, og at hovedhypotesen var, at det var hans psykiske tilstand, der førte til overfaldet.

– Det har været offentligt kendt, at han selv har sagt, at han har konverteret. Den hidtidige efterforskning har styrket hypotesen om, at han ikke har gjort det her særligt seriøst, siger politiinspektør Per Thomas Omholt i Sydøst politikreds i en pressemeddelelse lørdag eftermiddag.

– Med det mener vi, at han ikke har fulgt op eller brugt de traditioner, der er almindelige i den kultur og religion, sagde Omholt. (NTB)

Vi skal åbenbart stole på, at politiet har bedre kilder end barndomsvennen og moskeens bestyrelsesformand. Og at de har et solidt kendskab til religiøs praksis i islam. Det er fascinerende, at vi har en politistyrke, der taler med vægt og selvtillid i forhold til religiøse spørgsmål, selvom udtalelser fra norske politiinspektører endnu ikke er på niveau med pavens ex-cathedra-udsagn.

Var Mohammed Atta virkelig en muslim?

Espen Andersen Bråthen har måske levet et udsvævende liv, det aner jeg ikke. Han har måske levet et liv, der tilsyneladende var præget af andre ting end bøn (for ikke at nævne reguleret vask før bøn) og læsning af Koranen. Jeg ved ikke, om der er sådanne ting, der har ført til afsløringen på Kongsberg politistation, men jeg vil gerne minde om, at de to, der fløj deres fly ind i tvillingetårnene den 11. september, Mohammed Atta og Marwan al-Shehhi, sandsynligvis boede i et homoseksuelt forhold. Hjernen bag angrebene, Khalid Sheikh Mohammed, har i afhøringer omtalt dem som “homoseksuelle”.

Planerne var at ramme WTC, Pentagon, Capitol og Det Hvide Hus. I et interview med CIA sagde Khalid Sheikh Mohammed (KSM), at han var direkte overrasket over, at begge tårne ​​blev angrebet.

[…] KSM speculates that Mohammed Atta, the American-based leader of the plot and the pilot of American Airlines Flight 11 that hit the North Tower, and Marwan al-Shehhi, the hijacker who piloted United Airlines Flight 175 into the South Tower, did so because they wanted to die together. He repeatedly calls them unusually close and «different,» using this to explain why they defied al Qaeda instructions. On more than one occasion, he calls them «homos,» speculating that they might have been lovers. (Newsweek)

Atta og al-Shehhi valgte at dø sammen.

Hvis de derimod havde fulgt al-Qaedas plan, kunne Det Hvide Hus være blevet ramt af UA Flight 175, fløjet af al-Shehhi. Vicepræsident Cheney var i Det Hvide Hus den morgen og ville sandsynligvis være blevet dræbt.

Marwan al-Shehhi og Mohammed Atta levede ikke fuldstændigt forskriftsmæssige liv som muslimer, men de var ikke de eneste.

Fire dage før angrebet bestilte to af de andre 9/11 terrorister, Abdulaziz al-Omari og Satam al-Suqami, der var ombord på American Airlines Flight 11, to prostituerede fra escortbureauet ”Sweet Temptations” til deres motel i Newton , Massachusetts .

The women told the FBI that they had sex with the two, positively identifying them from ATM and visa photographs.

Kom nogen af ​​disse amerikanske politibetjente til den konklusion, at terroristerne 9/11 ikke rigtig var muslimer? At undersøgelsen svækkede hypotesen om, at de reelt var muslimer?

– Tog til et muslimsk land for at lære

Espen Andersen Bråthen “tog til et muslimsk land for at lære”, siger hans barndomsven til Dagbladet. 

Fuldstændigt citat:

[..] Han havde ikke vist nogen særlig interesse for religion, og vidste meget lidt om islam. Jeg har opfattet det som et af mange tilfældige luner fra hans side. Det kunne lige så godt have været kristendom eller buddhisme eller noget andet. Han tog til et muslimsk land for at lære, men vendte hjem efter kort tid. Nej, jeg tror ikke, hvad der er sket i Kongsberg nu har noget at gøre med terror eller ekstrem religiøs praksis.

Det er en meget opsigtsvækkende oplysning, nærmest nævnt i forbifarten, men avisens journalister, Øystein Andersen, Edward Stenlund og Audun Hageskal, gør intet forsøg på at følge op.

I over en uge har vi været forsikret om, at Bråthens omvendelse var falsk, et skuespil. Han kunne have gjort det, men han mente det sådan set ikke. Hans omvendelse – en dybt personlig handling – er blevet grundigt afskrevet af politiet, moskeen og ikke mindst: medierne.

Puslespillet, der ikke går op

Derfor er dette et sensationelt stykke information. Det tyder på en dedikation, der går langt dybere end det, vi hidtil har fået at vide. Spørgsmålene står i kø, men Dagbladet stiller dem ikke:

Hvor drog han hen? Hvad ville han “lære”? Hvorfor vendte han tilbage “efter kort tid”? Hvor længe blev han?

Problemet med at fokusere på dette er, at det ikke passer ind i fortællingen. Det er en brik i puslespillet, der ikke passer nogen steder.

Da muslimen Espen Andersen Bråthen blev adskilt fra islam, åndede formand Oussama Tlili og hans følgere lettet op. Men der er flere end ham, der har aktier i denne sag.

 

 

Køb Lars Hedegaards nye bog her!