foto: Steen Raaschou

Lars Vilks vil være uløselig knyttet til dansk historie pga angrebet på Krudttønden. Omar el-Hussein var ude efter den svenske kunstneren, men kom i stedet til at dræbe filmskaberen Finn Nørgaard.

Flemming Rose, Lars Hedegaard, Kurt Westergaard og Lars Vilks fik frem Dyret i islam. Det gik til angreb. Men to dager efter angrebet klarer ikke Helle Thorning Schmidt nævne Vilks sit navn selv på en mindehøjtidelighed.

Fra omtalen af Helle Brix bog Gud og Profeten tilgiver ikke:

Men den overordnede, officielle ideologi vender sig bort. Den vil ikke tage indover sig, hvad der foregik på Krudttønden. Dermed bliver fordømmelsen af angrebet tom.

Det giver sig konkret, nedslående udtryk. Notat fra mandag den 16 februar om formiddagen:

Katrine Winkel Holm, formand for Trykkefrihedsselskabet, ringer. Hun vil høre, hvordan det går, og om Lars Vilks Komiteen er blevet spurgt, om vil vil tale ved aftenens mindehøjtidelighed? Om vi har sagt nej? For ingen fra komiteen er på den liste over talere, der nu er offentliggjort.

Jeg svarer, at vi ikke er blevet spurgt. Der er gået knap to døgn siden terrorangrebet, og jeg har slet ikke nået at tænke over den sag. Nu undrer jeg mig naturligvis. Vi havde gerne stillet op, det var jo vores møde, der blev angrebet.

Det er socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen fra København Borgerrepresentation og beskæftigelses-og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev fra Radikale Venstre, der har taget initiativ til mindehøjtideligheden. Formentlig anser de komiteen og dens medlemmer for at være for kontroversielle som talere, fordi vi støtter en svensk Muhammedtegner. Men jeg kan ikke blande mig i, hvem politikerne har lyst til at invitere.

Flere venner går til mindehøjtideligheden, men fortæller samstemmende, at de synes arrangementet klinger noget hult. De hæfter sig ved, at Lars Vilks, der utvivlsomt var målet for angrebet på Krudttønden, ikke nævnes med et ord af nogen af talerne.

Jeg finder efterfølgende statsministerens tale på nettet. Og nej, heller ikke Helle Thorning-Schmidt nævner Lars Vilks. Der tales blot om “debatmøde”. Og om at: “Vi ved, at nogen vil os det ondt”.

Thorning-Schmidt nævner imidlertid jøderne.

“Jeg vil i aften sige til alle danske jøder: I er ikke alene. Et angreb på Danmarks jøder er et angreb på Danmark. På os alle sammen.”

Det er smukt, men understreger endnu tydeligere hvem der ikke må nævnes.

Nu er det for sent.

Køb Lars Hedegaards nye bog her!