Skodsborg Strandvej, Martin Thorborgs rigmands-ghetto; Se evt. Boliga
I Berlingske-podcasten ‘Pilestræde’ interviewes IT-millionæren Martin Thorborg om hans valg af bolig, med udgangspunkt i et tidligere interview om forkælede børn i det nordsjællandske jetset-miljø. Han påpegede, at de unge drak for meget, og qua sin opvækst manglende forståelse for almindelige menneskers livsvilkår. Som søn af en VS’er, var han meget opsat på at hans børn ikke skulle blive ‘fucking rige lortebørn’. Trods alle de fine ord, havde han alligevel fravalgt multikulturen, og bosat sig på Skodsborg Strandvej med udsigt til Øresund.
Langt inde i samtalen, kom så indrømmelsen: ‘Jeg kunne aldrig drømme om at ofre mine børn i en eller anden ideologisk krigsførelse’. Andre folks børn, derimod…
“… men først og fremmest, så tror jeg at jeg er som de fleste andre forældre. Det er at mine børn kommer først. Det er mit 100 procent fokus, og jeg kunne aldrig drømme om at ofre mine børn i en eller anden ideologisk krigsførelse af en eller anden art. … Jeg har flyttet mine børn rundt fra det ene rigmandskvarter til det andet.” (Martin Thorborg)
Den omtalte artikel fra Berlingske.dk – Martin Thorborg er i kamp mod sine egne børns opvækst på Strandvejen: ‘Jeg fucking hader rige lortebørn’ (30. juli 2021; kræver login).
“‘Jeg har set, hvor galt det kan gå, så det er vigtigt for mig at kunne sørge for, at mine børn ikke blev nogle fucked up rige røvhuller,’ siger han og tilføjer, inden han tager en tår af Jubii!-koppen:
‘Jeg har snakket meget med mine børn om, at det kan gå meget galt, hvis man får en lorteopdragelse. Jeg fucking hader rige lortebørn, dovne små hunde der ikke vil lave en skid.’ …
‘Jeg er selv opvokset med børn fra alle kår, og det tror jeg er sundt. Hvis man kun er sammen med de børn, der bor her, så får man et forvrænget billede af virkeligheden. Jeg tror, ens tolerance over for andre bliver langt større, hvis man lærer folk fra alle baggrunde at kende. Om de er rige, indvandrere, har speltforældre eller bliver overset. Det giver noget at snakke om og en ballast livet.’”