En stærkt kritiseret og upopulært undtagelse i EU-direktivet om mailhemmelighed er nu vedtaget. Det bliver dermed tilladt for net-leverandører at læse alle private e-mails og chats mellem brugerne, og på forespørgsel overlade indholdet til politiet.

Særlig mistanke om kriminelle forhold er ikke et krav. Undtagelsen begrundes med at man vil gøre det lettere at afdække kriminelle forhold, men får stærk kritik for at krænke individernes integritet.

Hvad hvis EU senere tager materialet i brug for at afdække «hadkriminalitet» i interne chats eller private e- mails? Det giver nogle skræmmende scenarier. I dagens overvågningsklima fremstår dette ikke som en ren konspirationsteori, desværre.

Otte af ti EU-borgere er ifølge meningsmålinger negative overfor undtagelsen, men i EU-parlamentet er indstillingen til en sådan massiv overvågning stik modsat.  Forslaget blev vedtaget med 537 mod 133 stemmer (20 afstod fra at stemme). Altså 78 % for og 19 % imod.

Hvis meningsmålingerne stemmer, er dette et tydeligt eksempel på hvordan EU-parlamentet er ude af takt med befolkningen i EU-landene.

Chat Control drives af Patrick Breyer. Han sidder i EU-parlamentet for det tyske Piratparti, og beskriver sig selv som en «digital frihetskriger». Breyer beskriver hvad dette handler om:

EU ønsker, at alle private chats, beskeder og e -mails automatisk gennemsøges for mistænkeligt indhold generelt og uden undtagelser.

Det erklærede mål: At retsforfølge børnepornografi.

Resultatet: Masseovervågning gennem fuldt automatiseret realtidsbeskeder og chatkontrol og enden på hemmeligholdelse af digital korrespondance.

Undtagelsen i EU-direktivet har skabt kontroverser og blev lagt på hylden i fire år. Men nu er det altså vedtaget.

Selv om det udtalte mål er øget tryghed for børn, mener kritikere at dette tvært imod kan føre til øget fare for børn. Risikoen for større spredning af sensitivt materiale vil stige, hævder blandt andre Dreyer.

I første omgang vil det være frivilligt for net-leverandørerne om de vil overlade materiale til politiet, men EU-kommissionen har allerede signaliseret at dette på lidt længere sigt vil gøres obligatorisk. Dette kan også ske ved at enkeltlande på eget initiativ vælger at gå længere end lovens bogstav.

Patrick Breyer beskriver vedtagelsen som «en sorgens dag». Han mener den bedste måde at beskytte børn på er flere resurser til politiet, så de kan arbejde mere effektivt for at sprænge pædofiliringe og netværk som spreder børneporno.

Den svenske socialdemokrat Ylva Johansson er øverste ansvarlige EU-kommissionær for vedtagelsen.

Den kontroversielle beslutning er en midlertidig løsning, der er designet til at løse problemer med det Europæiske Elektronik Kommunikations Kodeks, som trådte i kraft i december sidste år (…) det nye kodeks forhindrede utilsigtet teknologivirksomheder på egen hånd at lede efter ulovligt indhold, f.eks. misbrug af børn.

“På få måneder faldt indrapporteringerne med 53 procent,” sagde kommissær Ylva Johansson i en tale tidligere på ugen. “Hundredvis af sager går ubemærket hen hver dag.”

Undtagelsen skal på papiret være midlertidig, og gælde i op til tre år. Men midlertidige love har en tendens til at forblive lov, særlig hvis man finder nye anvendelsesområder magthavere sætter pris på (antiracisme, hadkriminalitet etc.).

På grund af den store modstand forslaget er blevet mødt med blandt EU’s befolkning bliver effektueringen udsat til 21. september, i et håb om at situationen da har lagt sig nok til at man kan gå videre.

Samnytt
Forbes