Jeg hylder Afghanistan, for jeg mener, at alle lande i verden bør have lov til selv at vælge den leder, den styreform og den kultur, der passer bedst til dem. Ikke mindst Afghanistan, hvor 99 procent af landets indbyggere går ind for et islamisk styre.

En holdning, som mine røde medborgere og mine skvat-politikere absolut ikke deler med mig. De synes at det er synd for de 38 millioner afghanere, at de skal bo i Afghanistan. De burde da alle bo i et demokratisk land som Danmark, der står for alt det, som afghanerne hader. Ja, faktisk vil de selvsamme borgere og politikere endda forsørge afghanerne til evig tid, bare de vil komme hertil og lege demokrater. Altså bare for sjov.

Tænk, hvis vi danskere havde samme mod og vilje som afghanerne? Nemlig at kæmpe for alt, hvad VI har kært: Demokratiet, friheden, ytringsfriheden, ligheden etc. Tænk, hvis vi turde smide vore besættere ud? Altså EU og andre fremmede instanser, der dagligt forpester danskernes liv. Og endnu bedre, tænk, hvis vi turde smide de af vore landsmænd og politikere ud, der mener, at dansk kultur ikke længere harmonerer med deres elskede multikulturelle verden, – som indtil nu kun har bragt ufred, vold og kriminalitet med sig og forvandlet Danmark fra én stamme til et kludetæppe af fremmede klaner.

Turde vi det, ville vi på samme måde som Afghanistan igen være et frit land – med den styreform, som folket har valgt. Derfor hylder jeg Afghanistan, uagtet, at jeg ikke hylder deres kultur på nogen måde. Men jeg kan da ikke tillade mig at blande mig i noget, som et fremmed lands borgere selv har besluttet.

Længere er den ikke.