De gamle romere vidste det, amerikanerne som grundlagde USA vidste det: Karakter betyder alt. Uden karakter, ingen republik, intet demokrati, intet retssamfund. Loven må være skrevet i folks hjerter, ellers bliver staten med nødvendighed autoritær.
Karakter betyder også at de ansvarlige tager ansvaret for fejl. Men i de vestlige demokratier tager ledelsen ikke ansvar. De har suverænt bestemt at de er hævet over dem, der valgte dem.
Tucker Carlson tog et sviende opgør med Biden-administrationen og generalerne, som har gjort udmarchen fra Afghanistan til et nederlag for USA, som savner sidestykke siden anden verdenskrig.
Vore medier vil helst ikke at folk skal forstå dette. De står for den samme free-lunch-kultur, hvor ingenting får konsekvenser. Norges statsminister Jens Stoltenberg sagde han tog ansvar for 22. juli, men det fik ingen følger. Ingen i hans regering tog ansvar for Utøya og det dårlige beredskab, eller manglende lukning af Grubbegata. Eliten giver altid sig selv en ny chance.
Er det derfor de nu er så autoritære over covid? Er det en kompensation? Er det for at udslette alle tegn på opposition? For selv tillader de sig hvad som helst.
De er lykkedes med at gøre en anseelig del af befolkningen til robotter. Folk kører bil alene med mundbind, går på gaden med mundbind. ”Virtuesignaling”. I USA er covid blevet et påskud til angreb på liberty, på folks frihed. En dommer dømte for nylig, at en mor ikke måtte se sit barn, fordi hun var uvaccineret. Hendes begrundelse var medicinsk: Hun har erfaring med negative reaktioner på vacciner. Spillede ingen rolle. Der blev et ramaskrig i opinionen og dommer Shapiro blev nødt til at omgøre beslutningen. Men i New York og Californien er der vaccinetvang.
I New York godtages ingen indsigelser, selv ikke medicinske.
I Chicago er der vaccinetvang for politiet. Alle fire fagforeninger protesterer. 5.000 politifolk kan komme til at sige op.
Man forlanger også at militærfolk, brandmænd, sundhedspersonale vaccinerer sig.
Når sundhedspersonale nægter, er det ekstra mistænksomt. De kan jo inspirere andre. Hvorfor? Fordi deres valg kan være baseret på erfaring. Erfaring er det mest mistænksomme af alt for myndighederne/medierne. De vil ikke modsiges.
En norsk overlæge i Sundhedsstyrelsen Preben Aavitsland har fået irettesættelser af sine overordnede ved to anledninger fordi han afveg fra den officielle version. Men sidste uge var han gæst i Morgennyhederne og holdt sig til den officielle linje. Alle måtte tage vaccinen. Kan den give bivirkninger? -Nej, svarede Aavitsland. Han vidste han løj, men sagde det situationen forlangte. Hvor mange læger har tvunget sig selv til at gøre det samme. Hvor mange tvinger Aavitsland til at lyve med sit eksempel?
I USA diskuterer Biden med sine rådgivere om vaccinens virkningstid skal kortes ned fra otte til fem måneder. Du kan måske blive nødt til at lade dig vaccinere to gange om året.
Blandingen af tvang og vacciner gør at stadig flere i USA siger nej, dette er vi ikke med på. En af dem er talkshowværten Bill Maher, som har ligget godt inde på den såkaldt progressive banehalvdel. Han tog to “jabs” og sagde det var “for the team”. Men nu siger han nej. Nu er det nok.
Amerikanere, som ham siger: Dette handler ikke om sundhed længere. Det handler om noget andet.
Hvad da?
USA har efterladt sig våben nok til at udstyre en stor hær i Afghanistan. En jihadisthær.
Men på hjemmebane trækker de nu i land og forbyder en af de mest brugte ammunitionstyper til privat brug. De tør ikke gå frontalt til værks og forbyde våbnene, men de forbyder ammunitionen.
NTB/AP meldte at afghanerne som kommer til USA bliver “vetted”, dvs. tjekket.
Men Tucker siger det modsatte og i nat havde han besøg af en kongresrepræsentant, som havde været på besøg på en militærbase i Wisconsin med 2.000 afghanere. De var ikke “vetted” og de havde fuld frihed til at komme og gå som de ønskede. En af dem var en afghaner, dømt for voldtægt i USA, som nu blev hentet tilbage.
Sverige gør det samme. Hvorfor udsætter myndighederne befolkningen for sådanne risici med viden og vilje?
Men det er værre end som så. Tucker citerer en screening af afghanere som var kommet til Qatar. Den såkaldte Special Invitation Visa er en grundig proces som kan tage op til to år.
I Qatar resulterede det i at 84 procent af de tjekkede blev afvist, blot 16 procent slap ind.
Nu flyver Biden-administrationen 100.000 afghanere ufiltreret ind. De sluses ind uden kontrol, hverken for ID eller sygdomme. Midt under den værste pandemi siden den spanske syge, en pandemi som myndighederne udnytter til at tugte befolkningen.
På grænsen i syd strømmer der hundredtusinder ind om måneden, som heller ikke bliver kontrolleret. Det sker i et slags uofficielt, uformelt samarbejde med kartellerne.
Der findes en sammenhæng her og stadig flere amerikanere får øjnene op for den.
Det, der sker, er ikke tilfældigt.
Oversættelse Karsten Søberg