Specialstyrken Crisis Response Unit 222 var trent af det norske forsvar, men opgav Kabul uden kamp. Soldatene sa det var ledelsen der svigtet. Foto: Facebook

Tjekdet! har faktatjekket en Søren Espersen-kommentar om Afghanistan, og konkluderer at selvom de fleste afghanere støtter sharia-lovgivning, har Khaterah Parwani ret i, at de fleste afghanere ikke støtter Taliban. Der citeres eksperter såsom Jakob Skovgaard-Petersen, Mona Sheikh og Tore Hamming. Forskere vil altid nuancere, så ingen uden en ph.d. kan sige noget om noget, men for de fleste danskere, så er det ligegyldigt hvilken brutal islamisk milits, der har magten i fjerntliggende lande. Taliban er ikke problemets kerne, men blot et symptom.

Her en kommentar af den tidligere militærmand Poul Erik Rohde, der stiller op for Nye Borgerlige i Silkeborg. Sakset fra Facebook.

“I september 2014 skrev jeg en artikel om mine oplevelser i Afghanistan. Her er et lille uddrag af artiklen:

‘Jeg blev i november 2013 år ‘prikket ud’ til at skulle være chef for 5 danske majorer i et nyt ‘Multi Functional Assessment Team’ (MFAT) under ‘Unified Training Assistant Group’ (UTAG) som en del af International Security Assistant Force (ISAF). Udsendelsesperioden var fra januar til ultimo august 2014, dvs. næsten 7½ måned.

I løbet af min periode i Qargha forlod de sidste danske kamptropper Helmand-provinsen i maj 2014 efter 8 års indsats. … Når de sidste styrker trækkes tilbage, og pengekassen smækker i ultimo 2016, vil tavsheden formentligt sænke sig over Afghanistan, og der er risiko for, at det vil gå som i efterspillet til Irakkrigen. Vi vil derefter hverken forstå eller vide, hvad der foregår, alt imens endnu et land, der blev et offer for vores blodtørstige gode vilje, måske går i opløsning for øjnene af os, mens vi tæller de daglige bombebrag, indtil vi ikke længere gider høre om det.

Afghanistan er en usammenhængende, feudal statsdannelse, der næppe nogensinde bliver en sammenhængende nation med et fælles værdigrundlag. I 1800-tallet måtte briterne bide i græsset. I 1980’erne var det russernes tur til at opgive, og nu er det USA & Co., der har måttet lære lektien: Afghanistan kan ikke ‘tæmmes’, endsige konverteres til noget, der ligner demokrati.

Det er selvfølgeligt ikke acceptabelt, at der findes samfund, hvor korrupte despoter udnytter befolkningen, hvor menneskerettighederne ikke gælder, hvor kvinder undertrykkes, hvor børn ikke kommer i skole, og hvor fattigdom og sygdom er udbredt. Altså samfund, der er på samme stade som de europæiske lande var det i 16- og 1700-tallet. Men som europæerne ved egen kraft og gennem krige og ufred måtte kæmpe sig frem til det, de har i dag, bliver vi nødt til at se i øjnene, at det ikke nytter at ‘missionere demokrati’ til underudviklede stammefolk, der ikke har en egen vilje til at komme opad og fremad. Afghanistan vil formentligt snart atter være tilbage til et feudalt middelaldersamfund svarende til det aktuelle årstal i den afghanske kalender (1393), og vi kan ikke gøre en pind ved det. Det kan kun afghanerne selv, men forudsætningerne herfor er en total ændring af landets hidtidige kultur og samfundsstruktur, hvilket ikke forekommer at være en sandsynlig mulighed.

Den største trussel mod Afghanistan kommer fra afghanerne selv. Magthaverne i såvel militæret som i den civile administration skamrider dagligt deres egen befolkning. Den afghanske ‘nationalsport’ er korruption og nepotisme, og enhver søger at rage mest muligt til sig selv og sine egne på bekostning af samfundet. Der er postet milliarder af dollars ind i Afghanistan, og ufatteligt mange af disse er af uofficielle kanaler igen ledt andre steder hen end dertil, hvor de oprindeligt var tiltænkt. Det er ikke uden grund, at man siger, at den afghanske flåde ligger i Dubai og Monaco. …”