Dansk-libanesiske Aya Al-Mansi (23) er dømt til fem års fængsel i Danmark for at være rejst til Syrien og have sluttet sig til Islamisk Stat.
Al-Mansi var 18 år da hun i juni 2016 rejste via Tyrkiet til Raqqa i Syrien, hvor hun var tilsluttet Islamisk Stat i to år og ni måneder.
– Jo længere man har opholdt sig hos IS, jo mere har man bidraget til at fremme IS´s virksomhed, sagde anklager Bo Bjerregaard under retsforhandlingerne i retten i Glostrup. Han havde nedlagt påstand om syv års fængsel.
Al-Mansi blev pågrebet i 2019 da hun vendte tilbage til Tyrkiet. Hun blev udleveret til Danmark sidste sommer, men nægter at have været i Syrien og hævder hun befandt sig i Egypten.
Det troede rettens tre dommere og seks meddommere ikke på, ikke mindst fordi det under retssagen blev lagt billeder frem fra Raqqa fra hendes mobiltelefonen.
Den 23-årige har siddet varetægtsfængslet siden juli 2020 da hun blev udleveret til Danmark. Retten bestemte at den tid Al-Mansi sad fængslet i Tyrkiet skal tælle med i afsoningen, og dermed har hun allerede afsonet knapt to og et halvt år.
Al-Mansi er i familie med folketingsmedlem Naser Khader, som også vidnede i sagen.
I en pause ved onsdagens retsmøde fik den 23-årige kvinde lov til at hilse på de pårørende, som var mødt frem i retten. Der blev uddelt både kram og opmuntrende bemærkninger.
Under sagen har blandt andre folketingsmand Naser Khader været indkaldt som vidne. Aya Al-Mansi er barnebarn af Khaders halvsøster, og han har fortalt, at han i forløbet har formidlet en kontakt mellem kvindens bekymrede familie og Politiets Efterretningstjeneste. (Dansk TV 2)
Aya Al-Mansis søster Al-Amira Hiba Al-Mansi blev i juni 2018 idømt tre års fængsel af retten i Glostrup for sin støtte til terrororganisationen og sit medlemskab af Islamisk Stat.
Den 23-årige udbad sig betænkningstid på om hun ville anke dommen.