Nyt

I forlængelse af den ophedede debat relateret til en anmodning jeg fornyligt fik fra Københavns Politi, angående IP-adresse på en ‘Hr. Naturli”, der i 2017 skrev en mulig 266B-overtrædende kommentar her på siden. Jeg har nu modtaget en såkaldt ‘Editionskendelse’, der pålægger mig at udlevere log-oplysninger på pågældende. Hvis jeg nægter at samarbejde trods kendelse, skulle der angiveligt være hjemmel i Retsplejeloven til at konfiskere mine computere, og det show skal jeg ikke igennem hvis det kan undgås. Jeg følger sagen til dørs, og hvis ‘Hr Naturli’ ønsker det, så hjælper jeg gerne med indsamling af beløbet, skulle der falde dom i sagen.