Kommentar

Collage: Mette Frederiksen, Carsten Jensen

Carsten Jensen ynder at omtale sig selv som den politiske midte, selvom alle hans politiske og filosofiske referencer er meget venstreorienterede. ‘Politiske hulemaleri og klistret revolutionsnostalgi’, som Eva Selsing så rammede omtalte den skønlittære forfatter. Her en FB-opdatering om ti-året for Utøya, der er delt af mere end 1000 radikaliserede meningsfæller – Når ekstremismen bliver mainstream.

“På selve årsdagen udsendte Mette Frederiksen en pressemeddelelse, hvor hun gav sit bidrag til forståelsen af massemorderen Anders Behring Breiviks motiver. Her lod hun os vide, at Breiviks massakre på 69 børn og unge på Utøya ‘var et angreb på noget af det helligste i vores samfund: Frit at kunne tage del i den politiske debat.’

Her gik man naivt og pladderhumanistisk rundt og troede, at det helligste i vores samfund var menneskeliv. Men nej. Det er ytringsfriheden, som vi herhjemme under navn af fri debat jo mest bruger til at mistænkeliggøre mennesker af anden etnisk, kulturel eller religiøs baggrund, der er det allerhelligste.

Enhver, der har beskæftiget sig bare en smule med Anders Behring Breivik ved, at det sidste, der optog ham, var ytringsfriheden. Langt værre var i hans øjne indvandringen, den voksende tilstedeværelsen i Norge af unorske mennesker. Islam var i hans øjne den store trussel mod europæisk og norsk kultur…

… det er sådan, det begynder. Når vi længe nok har frataget dem, der er anderledes end os, deres menneskelige træk, bliver alt tilladt. I dagens Europa er Breiviks tankegang udbredt over alt: Der er en uoverstigelig kløft mellem ‘os og dem’, hedder det alt for mange steder, og vi kan ikke leve sammen med de andre. Det er ikke kun på nicher på nettet, at disse synspunkter trives. De har også en platform i politiske partier og etablerede medier. …

Anders Behring Breivik afslørede i sit over 1500 sider lange manifest, som han lagde ud på nettet umiddelbart, før han begik sin forbrydelse, at han var fan af Anders Fogh Rasmussen. Skriver Breivik på nye manifester i sin isolationscelle, føjer han i dette øjeblik sikkert Mette Frederiksen og en række andre socialdemokrater til listen over sine helte.

“Socialdemokratiets har en veritabel dødspatrulje, hvis medlemmer består af veltrænede fuldtids-demagoger som Rasmus Stoklund, Lars Aslan Rasmussen og Malthe Johan Poulsen, hvis speciale er karaktermord. Ikke debat, ikke argumenter, men verbale overfald, det er regeringspartiets reaktion på enhver kritik.” (Carsten Jensen)