Husker I dette lille skrift: DET ER PÅ TIDE, VI SIGER FRA   –   Sådan lød en overskrift på en selvfed meningstilkendegivelse i 2005 fra en lille gruppe selvudnævnte anstændige med Carsten Jensen, Kirsten Thorup, Klaus Rifbjerg og Suzanne Brøgger i spidsen,  affødt af den  igangværende Muhammedkrise, der var opstået i kølvandet på ”de satans tegninger” –  

Det er efterhånden snart seksten år siden,  meget har ændret sig,  men en del  af virkeligheden ligner sig selv fra den gang.  – De anstændige mener det samme, men nu er vi blot en voksende del af befolkningen,  der på vores side finder, at der er behov for at sige fra dette idioti.  Tanker der stadig fylder  i DR og på TV2.

”I de senere år er der foregået en åbenlys diskriminering af de etniske mindretal i Danmark både i sprogbrug og i lovgivning, senest vil man nægte statsborgerskab til ikke-danskkyndige torturofre, en uhyrlighed, der savner sidestykke i nyere dansk retshistorie.”  lyder  det  bl.a. i  det ovennævnte skrift. Sådan ser virkeligheden ikke ud.  I dag udleveres der  statsborgerskaber til stort set alle der ansøger om det.  Du behøver ikke at skulle kunne særlig meget,  dit oprindelsessted samt din kultur er nok til at udstyre dig med den fornødne offerstatus,  og så  får du både plads, penge, særrettigheder  og fortrin frem for landets egen oprindelige befolkning.

Endvidere kan vi læse : ”Vores medborgere med muslimsk kultur- og trosbaggrund – mange af dem danske statsborgere som vi selv og mange højtuddannede og velintegrerede – bliver over én kam udsat for forhånelser af deres religion og kultur, nedværdigende og diskriminerende omtale og usande kollektive generaliseringer. Selv Folketingets talerstol bliver benyttet i dette øjemed, og endog ministre udviser en ikke før set intolerance over for de etniske minoriteter i landet.” – Igen,  sådan har virkeligheden aldrig taget sig ud  for flygtninge og migranter her i landet. Det er meget få hvis nogen  der har været udsat for forhånelser og diskriminerende omtale. Det har snarere været omvendt,  her i Vesten betragtes alle ikke-muslimer som kuffar,  dvs tildækkede og vantro, der blot venter på at skulle konvertere, frivilligt eller med tvang. Antallet af migranter har været stødt stigende,  man har i  fjerne lande  haft et vågent øje med hvor det kunne betale sig at søge hen  og betalt fyrstelige summer  til  menneskesmuglere  for at komme hertil. Hvorfor mon?  –

I det nævnte manifest  står der videre: Fremtrædende højrefløjspolitikere hæfter uvilkårligt i offentligheden mærkater på vores muslimske medborgere som ”pest-baciller”, kræftknuder, der venter på at blive mange nok til at slå os ihjel” – Det er tænkeligt, at man kan læse den slags  på Facebook,  hvis man leder længe nok,  men i offentligheden er billedet et andet: I  mainstream-medier hypes  og kæles der for Fredens religion,  i takt med at vores egen kultur nedgøres,  da den som bekendt har blod på sit flag,  racisme med mere. Rundt omkring i  børnehaver  leveres der fx halal-mad og hvis danske børn  har leverpostej eller en frikadelle med hjemme fra,  kan de udsættes for mobning. I øvrigt bliver danskere ofte omtalt som de grisefarvede  (Merete Cordsen på DR) og der er ingen grænser for den oikofobiske nedgøring af egen kultur der er vokset frem her i Europa, en disciplin der  ofte antager karakter af flagellanteri. Og racisme- kortet bliver som bekendt spillet allevegne ved enhver given lejlighed i et omfang, så det nærmest har mistet sin betydning. 

Man læser videre: Regeringen (VKO 2001 til 2010)  har med sit medløb overfor de antietniske tendenser et klart ansvar overfor atmosfæren af stigende intolerance overfor landets etniske minoriteter…..af samme grund angiver en stor gruppe af indvandrere og flygtninge tonen blandt danske politikere og i medierne som en hovedårsag til at de ikke føler sig anerkendt, men derimod udelukket i landet.”      Igen  må  vi sige Hus Forbi! Atmosfæren af intolerance  må snarere  forbindes med de sidste generationer af Fredens Religion, som har vist sig at være mere Sharia-tro  end den første som vi kaldte gæstearbejdere. Dette hænger givetvis sammen med året 1979 (den islamiske revolution i Teheran) ,  i hvilket summaen det verdensomspændende fællesskab af muslimer, blev radikaliseret  og herefter med stor selvbevidsthed og i tæt samarbejde med de politisk korrekte meningsdannere krævede særhensyn, særstatus, og øget ”forståelse”  for den ”nye” religions,   kulturs behov (for dominans) – I skriftet ”Det er på tide at sige fra” udviser de nævnte medunderskrivere at de er håbløst uvidende,  at de sætter tonen  over indsigt i den verdens orden der fulgte Khomeinis revolution i 1079.  Ingen af de politisk korrekte jeg har mødt har gidet at sætte sig ind i den kultur hvis egenart de så kærligt  har kastet sig over. –

Jeg studser over følgende formuleringer:  ”Med lovgivningen som våben splitter vi familier ad, skiller forældre fra børn og sender politisk forfulgte i armene på deres forfølgere. En adfærd der i sin administrative, rationelle umenneskelighed har mindelser om den behandling, de tyske jøder blev udsat for, når de af det danske justitsministerium  blev sendt tilbage til det nazistiske Tyskland i 1930`erne”  – Igen må vi sige, at de læser virkeligheden som Fanden læser Biblen.  At splitte familier ad, er sket i uhyre få tilfælde og udelukkende fordi der var fyrre år mellem mand og ”kone”  og at ingen  ønsker barnebrude her i landet,  bortset fra de politisk korrekte. Af bare iver for at please minoriteten  er man faldet over Støjberg, som  vi  er bekendt med.  – Påstanden om at man sender politisk forfulgte tilbage i armene  på deres forfølgere er  lodret løgn,  som man kun kan få Politikens læsere til at sluge. Sandheden er at man  ikke sender nogen tilbage uanset hvor kriminelle de er.  For det første vil afviste asylansøgere ikke blive modtaget i deres hjemlande,  i den udstrækning man overhovedet ved hvor de kommer fra,  for det andet ønsker de ikke selv at komme tilbage,  for det tredje er lovgivningen så snedigt indrettet, at de enkelte lande i EU  ikke selv kan bestemme, hvad de må gøre med afviste asylansøgere.  –  Og så er der de anstændiges yndlings-aversion:  at behandlingen  af muslimer her i DK og  i resten af EU konstant vækker minder  om  nazisternes behandling af jøder. Jamen hvor får de det dog fra?!  – Jeg skal skåne jer for flere citater fra den kulturradikale selvfedmes uudtømmelige reservoir af klicheer og generaliseringer.  Når selvgodheden og  uvidenheden  som her tager over her,  så bøjer man ikke bare virkeligheden, man skaber en ny,  iflg  hvilken muslimer er at betragte som nutidens jøder. Den slags kan man kun komme afsted med, hvis den historiske viden er erstattet af godhedens mantraer: BLM .- woke-idologien . den hvide mand er racistisk,   me#too,  vi (europæerne) er årsag til den nød og elendighed der hersker i Nordafrika og Mellemøsten – vi har ingen ret til at lukke vore grænser – vi skal altid vende den anden kind til – det er forbudt at omtale de uhyrligheder der dagligt begås af Fredens Religion –  Faktisk udøver denne klasse af meningsdannere deres egen form for racisme,  når de på en gang glorificerer Fredens Apostle og nedtoner den fremmede kulturs voksende udbredelse og behov for dominans, samtidig med at man kaster smuds på kritikerne.  Med årene er det blevet sådan, at en af multikulturens aksiomer lyder sådan her: 

Skån os for kendsgerninger men lad os have vore selvgode meninger i fred, vi har retten, medierne og hermed ubegrænsede evner/midler til at svine de nationalt sindede til.  Vi tillader os at hade vores egen kultur  og svine det danske flag til når vi finder lejlighed til det. Som  ægte politisk korrekt meninbgsdanner,  har Europa kun to afgørende onder:  klimaets lunefuldhed som affødt af den hvide mands livsstil og den politiske højrenationale fløj der stiller sig skeptisk overfor EU –

Engang havde man Gud på sin side,  i dag  har de politisk korrekte  godheden på deres side