Pernille Skipper og Kasim Said Ahmed

Medierne kan give indtryk af, at kriminaliteten og overgrebene indvandrere begår er noget ubehageligt, men alligevel perifert. Men alle forstår, hvad der sker, såvel kvinder som mænd. Et samfund der ikke er i stand til at beskytte sine kvinder, bliver langsomt tvunget i knæ. Mændene bliver trælle og kvinden er frit bytte for de nye herrer.

De mennesker, der er sat til at vogte samfundet, politikere, forvaltningen og medierne, undergraver på sin side samfundsmoralen og tager modet fra borgerne. I stedet for at forsvare ofrene gør magteliten det modsatte: Den truer almindelige mennesker til tavshed. Befolkningen er over lang tid blevet konditioneret, opdraget til ikke at protestere, ikke kræve sin ret og få de skyldige straffet.

Hvorfor denne handlingslammelse fra eliten? Det har noget at gøre med hvor de kriminelle og overgriberne kommer fra: De er del af en kultur og denne kultur/religion tør eliten ikke lægge sig ud med.

Selv et barn forstår hvem der står øverst på ranglisten helt fra vuggestuen, og det er hvad multikultur går ud på. Ikke integration, men en rangstige.

Det har muslimerne forstået. Derfor bliver de stadig mere selvhævdende og de seksuelle overgreb og volden mod danskerne, bare vokser.

Samfundets institutioner, sådan som medierne, er mobiliseret i en kampagne mod landets borgere. De må ikke tro de er noget. De må ikke tro landet tilhører dem. De må forstå at modstand er nytteløs.

Det er eliten og muslimerne enige om. Eliten frygter den indfødte befolkning langt mere end muslimerne. Den ved at hvis vreden skulle blusser op, vil det kunne blive farlig.

Hellere overlade landet til nye herrer. Det er den deal eliten har indgået med sig selv og de opfylder den hver eneste dag. Imens vokser selvforagten og frygten for de borgere de en gang kendte. Nu kender de dem ikke længere. Dette svig på daglig basis gør at eliten er moralsk bankerot. Den har ingen styrke til at tage et opgør med voldsmændene.

Inderst inde foragter eliten sig selv. Det bedste den kan gøre, den sidste tjeneste mod landet, er at trække sig tilbage. Men selv det er den for svag til.