Trump kastede handsken til Biden og den mægtige lobby bag ham under et folkemøde i Wellington, Ohio lørdag. Når de mægtige ser fremmødet og entusiasmen bliver de bange. De står op for Amerika. -Biden-administrationen er en katastrofe. Jeg sagde det kom til at ske, sagde Trump.
”Efter bare fem måneder er Bidens administration en katastrofe” sagde Trump efter at have indtaget scenen. ”Jeg sagde det”
Han havde nok af eksempler at komme med. Det første han gjorde var at standse bygningen af rørledningen ”Keystone” fra Canada. Det har kostet tusindvis af arbejdspladser. Dernæst ophæver han sanktionerne mod selskaberne, som bygger den russiske rørledning Nordstrøm 2. Det hænger ikke sammen. Biden belønner USA’s fjender. Han gjorde det lige før han skulle møde Putin i Geneve. Han gav sit vigtigste forhandlingskort fra sig uden at bede om nogen indrømmelser.
På hjemmebane har Biden åbnet grænsen i syd og millioner strømmer over grænsen. Grænsepolitiet må være socialarbejdere. Biden-administrationen er hyklerisk nok til at sige at de har arvet problemer, Trump havde skabt. Men muren var næsten færdig. Biden standsede bygningen og åbnede grænsen. Det var ikke til at misforstå.
De som står for trafikken er kartellerne. De kontrollerer den mexicanske side af grænsen og tjener ufattelige beløb på smugling af mennesker og narkotika. Dvs. der er ikke så meget snak om smugling længere, det er mere trafik, hvor amerikansk politi og socialarbejdere står klar til at tage imod. Dette sker midt under en pandemi, mens amerikanere tvinges til at vaccinere sig og bruge mundbind. Det hænger ikke sammen.
Kamala Harris drog endelig til grænsen fredag, men hun besøgte ikke grænsen, men El Paso i Texas. Der holdt hun en tale om “roden” til migrationen. Det er årsagerne man må gøre noget ved. Det vil sige at trafikken kommer til at fortsætte på ubestemt tid.
Harris havde lederen af Department for Homeland Security, Mayorkas, med sig. Han sagde man måtte finde en varig løsning og den var at give amnesti. Dermed kommer hensigten med trafikken til syne: Demokraterne importerer stemmekvæg. De vil samtidig have en valglov igennem i Kongressen, som er totalt blottet for ID-kontrol. Illegale vil kunne stemme på linje med amerikanere. Så bliver USA en etpartistat.
”Joe Biden ødelægger vores nation lige foran øjnene på os,” sagde Trump og tilføjede, “Han sætter Amerika sidst, vi sætter Amerika først. Det er meget, meget simpelt. ”
Trump var i Ohio for at støtte sin tidligere medarbejder Max Millers kandidatur som udfordrer til den siddende repræsentant Anthony Gonzales. Gonzales var blandt ti Republikanere i Repræsentanternes Hus som stemte for en rigsretssag. Trump agter at fjerne dem, alle som én. Dette bliver en styrkeprøve på hvor loyaliteten hos vælgerne ligger. Han har udset Liz Cheney og Mitt Romney som de fremmeste modstandere.
Hans egen administration blev modarbejdet af RINO – Republikanere, men kun af navn – og Trump agter ikke at blive dolket i ryggen en gang til. I opløbet til valget og efter blev det tydeligt, hvor mægtige kræfter stod. Fox News dolkede Trump da de var først til at erklære Arizona for Biden. Det kostede dem mange seere.
Referatet fra mødet i Ohio er kølig og kort og handler kun om opgøret med Gonzales.