Foto: Steen Raaschou

Det er fint at Tom Jensen problematiserer Facebook-censuren, men det ville være rart, hvis udgangspunktet ikke var deling af en Robinson-kritisk Høi-artikel. Problemet er censuren, ikke den manglende præcision i håndhævelsen. Der findes ikke godartet censur, og da slet ikke, når man på få sekunder kan finde venstreradiale hadesider såsom ‘Piss Be Upon You Tommy Robinson’ og ‘Tommy Robinson Exposed’. Sidstnævnte med permalinket ‘/wherestommeh’ har hele 47.000 følgere, og koordinerer i praksis fysiske angreb på den censurerede.

Chefredaktør Tom Jensen kommenterer hos Berlingske – Facebook kan ikke længere løbe fra sin brug af magt i samfundsdebatten (kræver login).

“… Hvorfor denne indføring i mine personlige Facebook-trakasserier? Jo, fordi der hersker en principielt vigtig diskussion om, hvorvidt Facebook i højere grad burde reguleres som et traditionelt medie med ansvar for indholdet på platformen, sådan som man er begyndt med at gøre det i nogle lande. For eksempel i Tyskland. Eller om det i praksis risikerer at kortslutte store dele af den demokratiske debat, fordi techgiganterne af forsigtighedsgrunde så vil fjerne masser af indhold, der i realiteten er helt uproblematisk. …

Jeg har haft den klare holdning, at øget statslig regulering af indholdet på de sociale medier ville være en farlig vildvej, der i praksis kan komme til at begrænse mange borgeres adgang til at ytre sig frit på nettet.

Det mener jeg principielt stadig. Men techgiganterne udfordrer det princip ved faktisk allerede at frasortere så meget indhold og sanktionere så mange brugere – som for eksempel jeg selv – at man i praksis har indtaget den klassiske rolle som redaktør. Blot har man givetvis overdraget redaktørrollen til en uigennemskuelig algoritme, der lader Mai Manniches faktuelle vildledninger passere…,mens jeg udstyres med en straf for helt uproblematiske bidrag til debatten. Med andre ord har Facebook selv nedsat sig om en magtfaktor, der deler og hersker i samfundsdebatten, uden at man ved med hvilke motiver.

Reelt udgør man en slags kritisk infrastruktur i kommunikationssamfundet. Men vi kan ikke gennemskue, hvordan denne position bruges. Hvorfor må man eksempelvis ikke nævne navnet på en højrefløjsaktivist som Tommy Robinson? Hvorfor skal Donald Trump blokeres i endnu to år? Man kunne få en grusom mistanke, ikke sandt?“