RUC.dk, 21. maj 2021: Building Solidarity in Danish Academia | Roskilde University)

Jeg har tidligere blogget om et anti-Israelsk opråb fra 40+ aktivistiske mellemøstforskere. Den gode Klaus Wivel kommenterer i Weekendavisen – Enøjet (kræver login).

“Den danske mellemøstekspertise har længe været mangelfuld, for at sige det mildt. Ville man have svar på, hvorfor Mellemøsten på stort set alle parametre, også menneskerettighederne, halter efter resten af kloden, har man ikke fået megen hjælp. Svaret har i reglen lydt, at det i hvert fald ikke havde noget med Mellemøstens dominerende religion at gøre. Først og fremmest handlede det om eftervirkningerne af den vestlige kolonialisme og om, ja, Israel, måtte vi forstå. Undertrykkelsen af kvinder, homoseksuelle, religiøse, politiske og etniske mindretal havde de mellemøstlige regimer ikke rigtig selv ansvaret for.

… Men det var Jørgen Bæk Simonsens budskab, at intet sted på kloden havde større interreligiøs harmoni end Syrien. Vi overdrev desuden truslen fra islamisterne i Mellemøsten, fortalte han. I dag har religiøse fanatikere spredt død og ødelæggelse over hele området, der er ingen jøder tilbage i Syrien eller i resten af den arabiske verden, og kristne har i årtier været på flugt.

Mellemøstforskning i Danmark har kort sagt længe været grotesk enøjet. Forskerne har været forelskede i deres eget fag, og kritik er ofte blevet affejet som islamofobisk. Desuden har de været påpasselige med at være alt for uvenlige over for arabiske regimer, hvis lande de gerne ville kunne bo og arbejde i. Derfor har underskriverne vel stadig ret i, at palæstinenserne i de besatte områder er undertrykte af Israel, ikke sandt? Absolut.

Men når danske mellemøstforskeres mest rene fordømmelser og krav om boykot retter sig mod den eneste jødiske og demokratiske nation i Mellemøsten, bør alle advarselslamper blinke.”