For min skyld kunne palæ-araberne godt få sin stat, om ikke andet så ville det være god underholdning at høre venstrefløjen forklare, hvorfor herboende statsløse ikke skal repatrieres. Knivskarp kommentar af Rune Toftegaard Selsing, der blogger på JP.dk – Hvad gør vi ved den palæstinensiske dødskult?

“Hvorfor gik der flere årtier fra skabelsen af Israel, til palæstinenserne for alvor begyndte at ytre ønske om en stat? Svaret er, at det ville være mystisk at skabe en stat for en tilfældig gruppe mennesker. Der var ikke noget palæstinensisk folk dengang. Det er der heller ikke i dag…

Idéen om at skabe en palæstinensisk stat er dødfødt. Da Israel blev oprettet, kæmpede palæstinenserne for at udrydde jøderne. Det gjorde de også i 1967. Og i 1973. Det er stadigvæk deres inderste ønske, men det har lykkeligvis mistet enhver form for realisme. Hadet til jøderne tjener dog en art opbyggeligt formål. Det giver palæstinenserne en fælles identitet og er derved det tætteste, de har, på en sammenhængskraft. Men det er ikke en kultur, man kan bygge en levedygtig nation med. Man kan ikke grundlægge et land på had.

… Hvad ville der ske, hvis Israel trak sig ud? Vi behøver ikke at spekulere, for israelerne har allerede prøvet det. Det er nemlig 15 år siden, at de gjorde, som venstrefløjen ønskede, og forlod Gazastriben. Resultatet? Med gigantisk opbakning fra befolkningen overtog terrororganisationen Hamas magten og har ikke besværet sig med valg siden. Siden da er raketterne fra Gaza regnet ind over Israel.

… Palæstinenserne er ikke interesserede i en statsdannelse. Hvad skulle de dog med den? De vil udslette Israel. Og det har stort set alle israelere nu forstået. De kan ikke få fred med palæstinenserne. Det eneste, de kan gøre, er at beskytte sig. De byggede et sikkerhedshegn for at beskytte sig mod selvmordsangreb. Nu har de bygget et topavanceret missilskjold for at beskytte sig med raketterne. Civilisatoriske svar på barbarisk had.”