Collage: Kunsthistoriker Mikkel Bolt Rasmussen; Se evt. tidligere post
Weekendavisen Søren K. Villemoes har overværet et universitært Zoom-arrangement om sidste års mest omtalte hærværksaktion, og citerer flere venstreradikale, herunder professor Mikkel Bolt Rasmussen. Fra Weekendavisen.dk – Kunstnerisk: Statuers eksklusion (kræver login).
“Professor Bolt byder velkommen og fortæller deltagerne, at arrangementet er en fortsættelse af det nødvendige kritiske analysearbejde, som antologien tilbyder læserne. …
‘At statuerne ikke bare kan blive stående, er evident. Spørgsmålet er, om de blot skal ændres og kontekstualiseres, eller om de helt skal væk sammen med den verden, de repræsenterer,’ lyder det fra Mikkel Bolt. ‘Når aktivister og kunstnere går på gaden og vælter statuer, afviser de den fortsatte naturalisering af kolonialisme og racisme og kræver et opgør med en global kapitalisme, der begunstiger en lille del af menneskeheden og efterlader flertallet i elendighed.’ …
‘Hvis vi bliver ved artiklen i Weekendavisen, synes jeg, at det er klart og interessant i det hele taget, at den placeres i Weekendavisen af alle medier – et af de danske dagblade, der tydeligst har haft en eksplicit racistisk dagsorden de sidste 20 til 30 år og har spillet en central rolle i det, der har været en kampagne imod Kunstakademiet som en rede for identitetspolitiske studerende. Så stedet for udgivelsen betyder noget. Og hvis det, man ønsker, er en nuanceret debat, bør man forsøge at adressere dette. Hvis man vil forholde sig mere nuanceret til de her diskussioner, bør man overveje, hvad det er for et offentligt rum, man taler i og er med til at reproducere,’ lyder det fra professor Bolt, der heller ikke giver meget for, at Wamberg i sit essay implicit ser vold som en modsætning til demokrati.
… Ifølge professor Mikkel Bolt var Jacob Wambergs essay i Weekendavisen et mislykket forsøg på at finde en midterposition.
‘En masse mellemregninger mangler i dette redningsforsøg på at lave en midterposition mellem de oprørte til venstre og de opkørte til højre, der reelt bliver et bidrag til den allerede etablerede dikotomi, der i udbredt grad tjener de reaktionære kræfter. I den forstand er det at skyde sig selv i foden,’ lyder det fra professor Bolt.”