Hemmelig adresse og en fast kontaktperson hos PET, fordi hun prioriterede ytringsfriheden højere end muslimers følelser. Et godt eksempel på voldsmandens veto. Fra DR Online – ‘Charlotte’ ville vise Muhammed-tegninger i sin undervisning, men så begyndte truslerne. Nu har hun fast kontaktperson hos PET.
“Da en underviser på Københavns Professionshøjskole i oktober sidste år skrev på sin private facebookside, at hun ville begynde at bruge Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i undervisningen, fik hun en storm af vrede og trusler som reaktion.
– Det var et chok at opleve, at det, jeg så som en naturlighed – undervisningsfriheden – ikke var der længere. Det gør mig trist, at det skal være sådan. Dem, der har sendt beskederne, har jo fået deres vilje, fordi jeg har fjernet billederne, siger Charlotte. …
– Kunne du finde på at bruge Muhammed-tegningerne i din undervisning i dag?
– Nej. Ikke med de erfaringer, jeg har fået nu. De viser jo, at der er en risiko ved at bruge dem. At der sidder nogen, for hvem det ikke er acceptabelt. Og som vi så med Samuel Paty, er der også nogen, som vil bruge voldelige midler til at forhindre det.”