Metallica bragede igennem i 1991, med salgssuccesen Metallica (The Black Album), og har kommercielt set været et af de mest succesfulde bands i heavy metal-historien. Med over 50 millioner solgte album i USA er de blandt de bedst sælgende artister i amerikansk historie.
Hardrock, eller heavy metal, er en musikform som ikke tiltaler alle. Selv kan jeg lide alle former for musik, bortset fra sådan noget amerikansk skrigemusik (soul). Den type musik Metallica spiller kan sammenlignes med strubesang, der er noget grundliggende og urmenneskeligt i skriget mod omverdenen. Metallica har blandt andet samarbejdet med pianovirtousen Lang Lang som er en stor fan af bandet.
Metallica har en speciel plads i mit hjerte, ved siden af AC/DC, som jeg så live på Chateau Neuf i 1980, 12 år gammel. Det blev et minde for livet. Der er noget med indstillingen hos disse bands: den brutale rytmik, og en følelse af opstand.
Og – i AC/DCs tilfælde – en letsindig og til tider humoristisk tilnærmelse til livet. Som når Angus Young kører stripshow under fremførelsen af The Jack, her under bandets fabelagtige optræden på River Plate stadion i Buenos Aires, hvor Mario Kempes blev helt, da Argentina slog mine favoritter Holland i VM-finalen i fodbold i 1978. En af de få gange jeg brød med mit princip om aldrig at græde.
I 1991 skete to ting som skabte sensationen Metallica. Med The Black Album fra samme år fik Metallica plads blandt de aller største indenfor rocken. Mange monsterfans insisterer dog på at Master of Puppets er det bedste album (inkluderet undertegnede).
Så fik de lov til at være opvarmningsband for giganterne AC/DC på sidstnævntes verdensturné. Her fik Metallica vist sine unikke evner som liveband for rockeentusiaster over hele verden.
Metallicas rytmik drives i stor grad af Hetfields vokal og rytmeguitar, godt støttet af en bundsolid bassist. Trommeslageren, danske Lars Ulrich nyder ikke særlig stor respekt, de seneste år er det først og fremmest Ulrichs manglende færdigheder på trommer, der har givet bandet negativ omtale. Også sologuitaristen fremstår ganske kedelig.
Men Hetfield og bassisten Jason Newsted er hele entréen værd. Newsted stoppede for øvrig i bandet i 2001, og sagde dengang at det var «på grund af de fysiske skader, jeg har påført mig selv, mens jeg spillede den musik, jeg elsker». Men efter nogen tid kom det frem at han ikke brød sig om Hetfield’s «diktatoriske lederstil».
Hetfield tog tilbagemeldingen alvorligt, og indlagde sig selv på en afvænningsklinik. Metallica gik under tilnavnet Alcoholica. Men Hetfield overvandt dæmonerne. I 2016 udgav Metallica sit seneste studiealbum.
Metallica behandler sine fans med stor respekt. Få bands har brugt så meget tid og energi på at stille op for sine tilhængere. Efter hver eneste koncert tager de nogle øl med fansene, gerne i flere timer. Af denne grund har de oparbejdet en enormt trofast fanbase.
Efter afsluttet turné fik AC/DC og dermed Metallica en speciel forespørgsel: Kunne de tænke sig at holde en ekstra koncert, i Moskva? Monsters of Rock Moscow blev en legendarisk koncert, hvor blandt andet AC/DC, Pantera, Black Crowes og Metallica spillede knaldhård rock for anslagsvis 1,6 millioner tilhørere.
Enkelte anslår at der var hele 6 millioner tilstede, men vi holder os til det mest brugte tal.
Dette skete mens Sovjetunionen undergik fuld kollaps, og situationen var mildt sagt ustabil. Hetfield udtalte bagefter at han aldrig har været så bange. Enkelte soldater brugte tiden på at gennembanke publikum. Andre soldater smed hæmningerne, knappede uniformen op og gik med på festen. Koncerten blev forsøgt afsluttet af militæret flere gange, men folkemængden var for stor.
Hele koncerten er et ungdomsoprør, et fuck you til statsmagten. Ungdommen vandt frem i kraft af sin energi og sit massive antal. Over 50 mennesker skal have mistet livet under koncerten.
Det er en del af kommunismens død vi bivåner. Men desværre er disse idéer på fuld fart tilbage, denne gang i USA, UK, Sverige og Norge. Ungdommen demonstrerer nu for klimaet, få bekymrer sig om Norges fremtid, og ingen bekymrer sig længere om grundlæggende rettigheder, som ytringsfrihed.
Når man ser denne optagelse fra august 1991, så må det siges at Hetfield & co. overvandt frygten. Jeg har valgt en klassiker, Enter the Sandman. Læg mærke til helikopterne som svæver rundt i baggrunden.
Her er klippet fra Moskva i 1991. Hele koncerten kan ses via denne linken..