Nyt

Tommy DiMassimo, nok en tilhænger af den kontroversielle præsidentkandidat Bernie Sanders, forsøgte at angribe scenen der den meget populære Donald Trump talte i Dayton lørdag, men blev overmandet af Secret Service-agenter. Under er klippet af hændelsen:

Et forsøg på at angribe en præsidentkandidat er en meget alvorlig sag. Hvordan fremstiller den kontroversielle hadkanal CNN det, de som reagerer med sjok og vantro hver gang sikkerhedsvagter geleider ud pøbler – noen ganger voldelige – som afbryder Trump-møder?

De giver ham selvfølgelig en mikrofon til at spy ud sit budskab av had mod Trump uden modforestillinger, i hvad vanskelig kan læses som andet end en legitimering af hans handlinger. Man nærmest opmuntrer til flere angreb ved at annoncere en venlig stilt plattform som belønning.

CNN lar han helt uimodsagt få kalle Trump en hvid supremacist og hvad verre er. Det er vanlig presseetik at spørge om dekning for slike alvorlige anklager, men det gør ikke CNN. Antagelig fordi de er helt enige i betragtningerne.

Reportagen kan sees her (som vanlig er videoen kraftig stemt ned av folk lei av mediernes kvalmende dobbeltmoral, løgnagtighed og holdning til ytringsfriheden):

CNN går til det lengste for at fremstille DiMassimo som en fredelig demonstrant. “He was stressing that he never, ever intended to do any harm to the candidate”, insisterer den mandlige reporter. Ingen kritiske spørgsmål, ei heller fra det kvindelige nyhetsanker, som har tat på sig et andsiktsudtryk af medfølelse.

DiMassimo sier i interviewet om Trump at han ønsket at “tage podiet væk fra ham, og tage mikrofonen vækk fra ham”. Hvordan skulle han få dette til uden brug af fysisk magt? CNN problematiserer det ikke. Ei heller at fredelige demonstranter ikke har for vane at storme scener, og forsøge at erobre pladsen der taleren står.

Af Twitter-kontoen hans, hvor han i lighed med medierne selvfølgelig giver Trump-tilhængere skylden for volden på møderne introdusert af slike som ham, kan vi også lære at han definitivt ikke hadde fredelige motiver.

Der skrev han blant annet – og løgnerne i CNN har naturligvis baggrundskontrolleret dette, men undlader bare at nevne det – at han planlagde at spytte på Trump.

x

Måden medierne har fremstillet Trump og hans tilhængere som den voldelige part når de angribes, fremstår som en motivation for angrebet. Medierne egger med sine fremstillinger opp til en eskalering af vold mot Trump-møderne.

En anden Twitter-bruger spurgte DiMassimo om han ikke kunde slå til Trump. “Vi får se”, var svaret:

x4

CNN fremstiller ham til sidst som det store offer, fordi nogen har redigeret en video af ham på nettet og fået denne til at se ud som en IS-video.

At han i denne videoen tramper på det amerikanske flag, undlader propagandamagerne i CNN beleilig nok at nævne. Den detail kunne nok reducere seernes sympati med mannen nogen hak.

De nævner ei heller hans tilknytning til den kontroversielle organisasjon Black Lives Matter, som standser politiske møder med vold over hele landet. I stedet er det viktig at få med sig biten der han sier at han er kristen. Slikt faller bedre i smag hos det amerikanske publikum.

http://i.dailymail.co.uk/i/pix/2016/03/13/01/32239BF400000578-3489742-image-m-50_1457833034652.jpg

At Trump kaster ud personer som introducerer støy og larm, noget som gøres på alle politiske møter, fremstilles som uakseptabel vold. At storme scenen der Trump står, for at tage fra ham podiet og mikrofonen (et angreb på det første grundlovstillæg som angår ytringsfrihed), forhåbentlig spytte på ham, og kanskje til og med slå til ham, er derimod en fuldstændig fredelig og legitim form for “protest”.

Mediernes ekstremisme

Når skal medierne slutte at legitimere fysiske angreb mot Trump og hans tilhængere, og vri skylden over på dem efterpå?

Det gælder også her hjemme. Skandinaviske medier har med sin dekning av angrebene på Trumps møder bevist at de ikke er principielle i sit forsvar af statens voldsmonopol. Slikt gelder tydeligvis bare én vej. Deres forsvar av dette i kontekst av Odins soldater, som jeg tidligere har taget en principiel stilling mod, og som jeg fortsetter at være imod, lader til at være et ad hoc-argument mot personer på fejl side.

Er ikke moddemonstrationer i Skandinavien, som arrangeres i den ånd at forstyrre eller standse andres ytringer, en form for selvjustis mod offentlig bekendtgørelse af “uønskede meninger”? Hvorfor problematiserer medierne aldri dette?

Hvorfor tar de aldrig et opgør med sine bøller, men skryter i stedet stolt når flere av disse dukker op end dem som de forsøker at ødelegge demonstrationerne til med intimidering og vold?

Vi ser konturene af et politisk korrekt pøbelvælde.