Koran-tro børn, al-Hol-lejren, november 2019; Foto: Skynews

Rosa Lund & Co. kræver at de her 19 ‘danske børn’ kommer hjem til Danmark, og agiterer nu åbent for at det naturligvis inkluderer børnenes mødre. TV2 sætter navn på 26-årig ‘Sara’, og nævner en passant, at hun sidste år fik frataget sit danske statsborgerskab. ‘Sara’ havde dobbelt statsborgerskab, men har det ikke mere: Hun er iraner. Halvdelen af mødrene er i øvrigt ikke danske statsborgere – hele 10 ud af de 19 børn er født i Syrien.

Politiken mfl. har gravet lidt i detaljerne. Det viser sig at fem af kvinderne i de syriske lejre ifølge efterretningstjenester ‘udgør en mulig terrortrussel mod Danmark’. To af syv kvinder har ‘modtaget våbentræning’. Nuanceret kommentar af integrationsrådgiver Henrik Kokborg på Integrationsinfo.dk – De 19 IS-børn og deres mødre i Syrien – mit dilemma.

“Hvis man spørger danskerne om IS-børnene, mener 34% i en nylig undersøgelse at børnene skal hjem og 49% siger nej. Hvis det drejer sig om både mødre og børn, er hele 65 procent uenige i at Danmark bør hjemtage de danske børn i Syrien. …

Jeg kan anskue sagen om disse 19 børn på mange måder. Hvis jeg forholder mig helt nøgtern, så har vi 19 uskyldige børn siddende i fangelejrene al-Hol og al-Roj i det kurdiske kontrolleret i Nordsyrien under kummerlige forhold. Hvis jeg udelukkende skal danne mig en mening ud fra det faktum, så skal de børn til Danmark hurtigst muligt. …

Det er min overbevisning at afradikaliseringen ikke kan foregå ved tvang. Det gælder både for børn og voksne. Hvis afradikaliserings programmerne skal virke, skal den radikaliserede have indset at det man var en del af, var noget rigtigt skidt. Og man skal have et brændende ønske om at forlade den ideologi man indtil da, har været en del af. I det hele taget har jeg endnu til gode, at se hårdkogte tilhængere af Islamisk Stat, som er blevet afradikaliseret.

… et liv uden for lejrene vil helt sikkert være bedst for børnene. Men om Danmark er det bedste sted for børnene, kan jeg af og til tvivle på. Og hvis jeg udelukkende tænker på barnets tarv, hælder jeg nok mest til at hjælpe dem til at få et liv i den del af verden, som de fleste er født ind i.

Jeg har arbejdet med flere forældre, hvis børn er radikaliseret og har været i Syrien og kæmpe for Islamisk stat. De er hverken blevet retsforfulgt eller kommet i afradikaliserings program da de kom hjem, da de har nægtet at samarbejde med de ‘vantro’ myndigheder. Derfor har de bare kunne vende tilbage til det samme radikaliserede miljø, de før var en del af. Jeg er bange for at det vil være nøjagtig det samme, der vil ske for IS-kvinderne og deres børn. Og det syntes jeg vil være en hån, mod alle Islamisk Stats ofre, og på de mange som stadig er tvunget til at leve under kummerlige forhold i flygtningelejre pga. Islamisk Start har gjort deres områder ubeboelige.”