Syriske barnebrude sendte Inger Støjberg i Rigsretten, og nu truer De Radikale med at trække støtten til regeringen på grund af børn i syriske fangelejre. Det ville være rart, hvis det vigtigste i dansk politik var danskernes ve og vel, og ikke positionering ift. Islam. De tre største partier i Folketinget kender danskernes holdning, og skal ikke have noget klinket, men de højtråbende støttepartier og deres medier formår alligevel med fortløbende holdningsmassage at gøde jorden for mere Islam.
Blot 34 procent af danskerne vil hente børnene i Syrien, skriver Berlingske. Havde man spurgt med det egentlige udgangspunkt, at forældrene skulle med, så ville andelen være noget lavere. Altså, udenfor universiteterne.
Historie om Islamisk Stats mulige terrorplaner med børnene, lader Ekstra Bladet ‘ekspert’ Maja Touzari Greenwood kommentere. Helt tilbage i 2015, længe inden PET-rapporten, postulerede hun at Syrien-jihadister risikerede at melde sig under Islamisk stats faner, hvis de stemples som en sikkerhedstrussel i Danmark. Hun gentog svadaen i 2019, og man må sige at aktivisten fra Ungdomshusets retsgruppe er blevet voksen. Hun kæmper ikke mere for stenkastende autonome på Nørrebro eller muslimer i ‘Palæstina’, men for flere jihadister i Danmark. Det kan næsten kun ende med et professorat.
“Ifølge Maja Touzari Greenwood, der forsker i fremmedkrigere, radikalisering og global sikkerhed ved DIIS, er det bekymrende oplysninger, der nu kommer frem.
– De her nye oplysninger bekræfter vores værste bekymring. … Det er organiseret, siger hun og forklarer, at de nye oplysninger er det ‘worst case scenario’, eksperterne har frygtet allermestog advaret imod, siger hun og uddyber.
-Det viser, at IS har en plan, og at de tilsyneladende er i stand til at udføre den. De er i gang med en operation, som handler om at få folk smuglet ud, genopbygget IS og lave nye angreb. Det giver indtryk af, at de desværre er langt længere fremme, end vi har vidst, siger hun.
– Nu er det et kapløb med tiden om at få folk væk fra Islamisk Stats rækkevidde.Efterretningsopgaven bliver enorm, hvis først de her børn – og især også deres mødre – forsvinder fra lejrene.”