Torsdag i sidste uge var jeg i retten i Aalborg. Anklaget for blufærdighedskrænkelse med baggrund i min Jesus-happening i Holstebro i februar 2020.

En kønsforskrækket arrestbetjent, der i retten medgik, at en del af hans daglige arbejde var at undersøge nøgne arrestanter og i nogle tilfælde underkaste disse en rektalundersøgelse, havde anmeldt mig for blufærdighedskrænkelse, selvom han sad to meter fra vinduet, som jeg performede udenfor. Jeg stod desuden på den modsatte side af den stige, han havde udsigt til (se eventuelt videoen). Desuden havde jeg fastgjort en piberenserskulptur til min penis med en række elastikker, hvilket gjorde udsigten til penis endnu vanskeligere.

I to timer blev det diskuteret om, det var muligt for arrestbetjenten og folk på gågaden at få et blik af min penis, der retfærdiggjorde, at en bøde for blufærdighedskrænkelse var i spil. Desuden fremførte min advokat, at den nøgne krop i flere tilfælde optræder i kunstneriske sammenhænge, og han henviste blandt andet til balletten Dødens Triumf, mens jeg selv nævnte Lene Adler Petersen ‘s nøgenaktion “Uddrivelsen fra templet / Den kvindelige Kristus” i Børsen i 1969 og min egen havfruehappening i København.

I dag nåede retten så frem til den afgørelse, at der ikke var tale om blufærdighedskrænkelse, og jeg skal derfor ikke betale nogen bøde (anklageren havde advokeret for en bøde på 5000 kroner). Staten skal afholde udgifterne til retssagen.

Jeg mener, at det er en rigtig og god afgørelse. Ikke bare for mig. Men også for kunsten. Da politiet ikke bare kan stikke en bøde ud, hvis politiet støder på nøgenhed, der indgår i en kunstnerisk sammenhæng. Og ikke mindst er det en glædelig dom, da det havde været en desavouering af termen blufærdighedskrænkelse at give en bøde i en sammenhæng, hvor der på ingen måde var tale om en “seksuel handling af en vis grovhed”, men alene om (delvis) nøgenhed.Video: Søren Grinderslev