– Koronaviruset kom fra et kinesisk militært laboratorium, sagde afhopperen Li-Meng Yan, som forsøgte at alarmere verden. Hun sagde hun ikke kunne se sig selv i øjnene hvis hun ikke fortalte sandheden. Men «verden», dvs. de som styrer den vestlige verden, ville ikke se sig selv i øjnene. De vidste allerede det Li-Meng fortalte, og var ikke interesseret i at det kom ud. Stillbillede: Lude Press / YouTube.
Britiske Steve Hilton har et program på Fox News som hedder The Next Revolution. I nat havde han et specialindslag om koronavirusset som var nok til at slå de fleste knockout. Virusset er et resultat af en ny type forskning, såkaldt gain of function, som blev opfundet i Holland. Den slags forskning går kort og godt ud på at forskere tager farlige vira og gør dem endnu farligere, mere smittsomme, mere dødelige. Officielt for at kunne være forberedt på biologisk krigsførsel eller pandemier. Men mønten har en bagside: Forskerne kan lave noget de mister kontrollen over.
Det må være gået op for Obama-administrationen, for i oktober 2014 standsede de al finansiering af ”gain-of-function”-forskning. En af dem som stærkest modsatte sig forbuddet, var Anthony Fauci, som har sit eget forskningsinstitut. Fauci samarbejder med P4-laboratoriet i Wuhan, Kinas eneste på et så højt sikkerhedsniveau. Det var Frankrig, USA og Australien som hjalp Kina med at bygge et laboratorium på et niveau, hvor man kan drive forskning i at udvikle dødelige vira. Hvorfor har vestlige lande givet Kina sådan et våben? At dette er sket, i samarbejde med universiteter i Australien og USA, siger noget om hvor dybt Vesten har involveret sig i Kina. Som om de ikke aner hvad regimet står for.
At koronavirusset er lækket fra laboratoriet og har forårsaget en pandemi blandt deres egen befolkning, må have fået håret til at rejse sig. Verdens efterretningsorganisationer og ledere vidste at de selv var medskyldige. Hvis verden fik sandheden at vide, ville det rive al tillid til dem væk. De havde samme interesse som Beijing i at drive damage control.
Derfor lod de Beijing undertrykke sandheden, og de kinesiske ledere og lægerne som slog alarm, «forsvandt». De, der lykkedes med at flygte til Vesten, blev latterliggjort af Kinas venner, eksempelvis faktisk.no. Norske medier er systematisk rendt Kinas ærinde.
Et af de mest spektakulære øjeblikke var da vaccineforskeren Birger Sørensen og hans kollega Angus Dalgliesh skrev en artikel om at virusset umulig kunne være opstået ved naturlig udvikling. Det måtte være manipuleret. Da gik alarmen.
Sørensen og Dalgliesh fik ikke noget fagtidsskrift til at trykke artiklen. Men tidligere leder for MI6, Sir Richard Dearlove, benyttede sin position til at gå ud i The Telegraph. Han vidste at dette var en så alvorlig historie at den måtte ud. Historien fløj verden rundt på nogle timer.
NRK´s Peter Svaar lavede også en story og et interview med Sørensen. Det som videre skete, fortæller at Kina-venlige kræfter ikke har fuld kontrol, og når det glipper, må de sætte sig i respekt. NRK og NTB publicerede dementier både på norsk og engelsk. Faktisk.no har haft flere lange artikler som «modbeviser» at virusset kommer fra Wuhan-laboratoriet. Så stor er Kinas magt, at afsløring af det virus, de selv har spredt, bliver standset.
Alle som har øjne og ører, forstår hvad det betyder: Læg dig ud med Kina, og du havner i problemer. Sørensen gav nogle interessante interviewes til minervanett.no før han træk sig helt ud.
Fjenden, som udgiver sig for ven
Det er vanskeligt at bekæmpe en fjende man selv har omfavnet som ven.
Vesten har selv givet Kina indpas i Verdens Handelsorganisation og Wall Street. 300.000 kinesiske studenter går på amerikanske universiteter. De bliver ikke amerikanere.
Siden Kina er et diktatur og Vesten er åbent, har «samarbejdet» nogle konsekvenser som er skadelige for befolkningen i Vesten, først og fremmest deres demokratiske friheder, men også national sikkerhed og – som det nu viser sig – liv og helbred.
Hvis sandheden om covid-19 skulle komme frem, er det nok til at blæse hovedet af det meste og de fleste. Eliten har bekæmpet Trump i fire år. Hvad hvis en leder som ham skulle få en covid-pandemi som gave? Visheden om at deres fremtid hang i en tynd tråd, fik dem til at udsætte Trump for et umenneskeligt pres. Alle covid-døde blev tilskrevet ham .
Dette er et eksempel på hvad Heather Higgins kalder ”mal-information”: ondsindet information. Fordi den gentages af alle, og fordi de, som måtte være uenige, renses ud, får løgnen status som et fastslået faktum.
Dramatiske begivenheder kan bruges til at opbygge sandheder: Hvad enten det er Trumps pressekonference med Putin i Helsingfors eller urolighederne i Kongressen 6. januar. Fakta er uinteressante. Det som betyder noget, er hvad man kan gøre et faktum til.
Trump var en trussel fordi han med sine 80 millioner følgere på Twitter kunne true den ene og sande version.
Derfor gjaldt det om at blive Trump kvit, for enhver pris. Big Pharma var ikke imødekommende. De ville ikke bekræfte hans udsagn om at en vaccine ville foreligge i december. Men ikke så snart valget var ovre, kundgjorde de det selv.
Antenner
Folk har haft fornemmelse for at der er noget muggent ved pandemien. Artikler om «bat woman» Shi Zheng-li og Li-Meng Yan har haft store læsertal. Det samme har afsløringer af Wuhan-laboratoriet og regimets undertrykkelse af information om virusset. WHO var Beijings lydige tjener. De fulgte Beijings anvisning, selv på at virusset ikke smittede mellem mennesker. At WHO har ladet sig købe af Kina, med USA som største donor, siger noget om at FN er blevet korrupt. WHO har hele tiden ligget i med Demokraterne og brugt pandemien som et politisk våben.
Det vi er vidne til, er det som kaldes 5. kolonne krigførsel. Dette er hvad Goebbels i sin tid bad tyskerne om, da Tyskland var ved at tabe: “Wollen sie den totalen Krieg?” spurgte Goebbels – og fik det svar han ønskede.
5. kolonne krigsførelse er den totale krig, men kugler og krudt er bare en lille del af den. Strategien går ud på at man ikke bekæmper fjenden «kinetisk», dvs. fysisk, men bruger alle kontaktflader til at infiltrere og overtage indefra, uden at objektet er klar over at det er blevet overtaget.
Der er nu en række indikationer på hvor langt Kina er kommet i at overtage USA’s plads og blive den dominerende supermagt: Lækagen om at Kina har 1,9 millioner kinesere placeret i vestlige selskaber og institutioner, som danner kommunistceller som en fremmed organisme, siger noget om kinesernes ambitioner.
De, der lækkede dette, var kinesere som ville alarmere Vesten. Mange kinesere er mere optaget af Vestens fremtid end hvad Vestens ledere selv er. De genkender faren.
Interaktion
Når nogen samhandler, udveksler de information og følger visse regler. Men hvis den ene part kun er optaget af penge, mens den anden er optaget af magt, er forholdet skævt. I al sin omgang med Vesten trækker Kina det længste strå, for kineserne følger andre regler end Vesten, som ikke orker at tage kampen op så længe pengene strømmer ind.
De sidste to år er vågne amerikanere og andre blevet klar over hvor langt Kina er kommet i at skaffe sig kontrol over kritiske industrier, som medicinproduktion og såkaldte rare earth minerals, sjældne metaller. Kina laver byggestenene andre må have for at kunne lave elbiler og smartphones. Apple er no. 1, men telefonerne laves i Kina, og Apple er afhængig af de sjældne metaller Kina kontrollerer. Hvis Apple lagde sig ud med Kina, ville de slå benene væk under sig selv.
Et selskab som Apple er ikke som enhver anden vareproducent. Det kontrollerer informationsflowet i verden. Det at fabrikkerne ligger i Kina, siger noget om hvad Apple vil og hvad det ikke kan. Det kan ikke udfordre Kina. Man har taget et valg.
Sovet i timen?
USA har ikke sovet i timen. De, der har haft ansvar for at passe på amerikanerne, har i stedet valgt at passe på sig selv og sine egne bankkonti. Denne tilpasning har gjort at der er opstået en følelse af uafvendelighed: Kinas magt og indflydelse er noget som bare er der, det lader sig ikke standse. Corporate Americas fremtid er afhængig af Kina. Der skal forfærdeligt meget til før Corporate America bryder med Beijing. Selv ikke en pandemi var nok. Når man står overfor nogen man ikke kan konkurrere med, vil man hellere samarbejde med dem.
Når denne stemning griber et lands elite, er det closing time. Bag al rigdommen ligger der svaghed. Den er institutionel, og den er filosofisk: Vesten savner mening og formål. Kina har fem tusind års historie, men det er en historie bundet op på kommunistpartiets tog. De store bygninger rejser sig nu i Kina: New York Times trykkede 4. januar en artikel som sagde at Kina var verdens tryggeste sted. Der er næsten ingen smitte der, og restauranterne og parkerne er fulde af mennesker. Sådan snakker medier som er erobret indefra.
Tilgivet
Historien om at Kina er bedst i verden til at tiltrække direkte udenlandsinvesteringer, er udtryk for det samme: Kina er tilgivet for covid. Der kommer ikke noget politisk opgør. Trump er væk, og Boris Johnson er svag. Australien ligger der som en udpost, men kan ikke tage kampen op alene. Når Starbucks, Walmart og Tesla siger at de vil investere i Kina mens deres egne lande ødelægges af virusset, som Beijing bevidst og med vilje eksporterede, siger de samtidig at Amerika ikke betyder noget for dem som et hjem, kun som et marked. Før eller senere vil dette gå op for de fleste amerikanere.
For at forhindre en sådan udvikling, har Biden-administrationen sagt at USA er truet af hjemlig terrorisme på linje med den man bekæmpet i Mellemøsten. Det er så vanvittigt at man må spekulere på om disse folk er gale.
Men dét er de ikke. De ved hvad de gør.
7000 soldater bliver stående i Washington til marts. Dette på opdrag fra en administration som skreg op da Trump ville placere nogle hundrede da Det Hvide Hus var truet.
Selvfølgelig ved Biden-administrationen hvad den har gang i.
På samme side
Når det første Biden gør som præsident, er at melde USA ind i WHO igen og udnævne Fauci til sin nærmeste rådgiver med specialfuldmagter, siger det alt: Biden kommer ikke til at udfordre Kina. Han er på deres side.
For Fauci ville ikke bøje sig for forbuddet mod ”gain-of-function”-forskning som kom i 2014. Han fortsatte med netop den forskning, som var allerfarligst. Fauci formulerede et mål om at skabe et koronavirus som var mere smitsomt og farligt. Han gav jobbet til en anden korona-forsker, Peter Daszak, som outsourcede jobbet til P4-laboratoriet i Wuhan! Ringen var sluttet.
Det Hilton fortæller, får maven til at krympe sig sammen: Faucis projekt var at finde nye vira hos flagermus, og disse blev injiceret i menneskelige celler indtil man havde et virus som var 20–30 gange farligere. Man fandt en «dør» ind til cellerne som gjorde virusset mere smitsomt.
Det som nu hærger verden, er en kombination af to slags koronavirus, og det er hinsides al sandsynlighed at det skulle være opstået naturligt.
Hilton siger de kender kodenavnet på Faucis projekt og finder det igen i videnskabelige artikler fra Wuhan-laboratoriet. Peter Daszak var hans partner.
Daszak er nu med WHO-delegationen et år senere blevet lukket ind i Kina for at granske virussets oprindelse. WHO betaler, og Kina står for de videnskabelige undersøgelser. Sådan beholder de fuld kontrol.
Er en sådan kynisme overhovedet mulig? spørger normale mennesker.
Menneskelig ”gain-of-function”
Det er ikke bare virus som har fået ”gain-of-function”. Det har menneskene også. Omgangen med det kinesiske diktatur har gjort noget ved de vestlige repræsentanter. De har internaliseret et helt andet hierarki, men når de er i Vesten, snakker de som om de deler vore værdier. For at skjule sin dobbelthed, lovpriser de demokratiet højere end nogensinde. Da der dukkede en op, som gennemskuede Kinas dobbeltspil, var de med på at gøre ham til fjende.
Vi kender nu den politiske oprindelse til koronavirusset. Sandheden er ude af flasken, og det vil blive umulig at få den ind igen. Kinas spindoktorer vil kalde det en konspirationsteori, men de er som troldene: Når solen kommer frem, sprækker de.
Oversættelse Karsten Søberg