Nicolas Poussin Et in Arcadia ego. (1637-38)
”Kendsgerninger trænger ikke ind i den verden hvor de faste overbevisninger holder til, de har ikke skabt dem, de kan ikke knuse dem; de kan komme med gendrivelse på gendrivelse uden at svække dem og en uafbrudt lavine af ulykker eller sygdomme i en familie får den heller ikke til at tvivle på dens guds godhed eller dens læges dygtighed”
Proust
Man kan have mange meninger om Ekstrabladet. Det havde en gang et motto der lød ”EB tør hvor andre tier” Det holder vist ikke mere. Da Svend Ove Gade sad ved roret turde han godt udtrykke, at han var blevet klogere. Fx siger han i kapitlet : 1983 – Islam – truslen mod nationalstaten i sin bog Danmark 1945 til 2018: ” ”Det stod efterhånden klart, at den liberale udlændingelov fra 1983 havde vidtrækkende konsekvenser – i 1977 havde Anker Jørgensen nedsat et udvalg, der skulle udarbejde et udkast til en ny udlændingelov”, i hvilken der i højere grad burde lægges vægt på indvandrernes og ikke danskernes behov, mente Gammeltoft- Hansen. ”Principper og regler burde udformes på en gunstigere måde for enkeltindividerne , dvs udlændingene. Af humanitære grunde måtte man være skarp modstander af en holdning, der satte statens øjeblikkelige interesser over alt andet”. Sådan skriver Sven Ove Gade og havde så vidt jeg husker også en del indvandringskritiske artikler i bladet, inden han overlod roret til den næste, nemlig Hans Engel i år 2000. Herefter blev det småt med at turde, man valgte at tie! Uden at det dog blev et officielt slogan. Uanset hvem der har siddet i redaktørstolen, kan man undtagelsesvis godt give Rifbjerg ret, når han siger: ” Dagens frokostavis, en lille sygelig pirring af en ellers fastfrossen underbevidsthed, en lille dumhed her, en lille ondskabsfuldhed der og et stort, udbredt, nedfedtet kæleri for den latente stupiditet” –
Hvem der end sidder i bestyrelser, ledende organer, partier, foreninger eller lignende, så har de vel ikke større magt end den folket, dvs. seere, læsere, deltagere, vælgere, forbrugerne giver dem. Valgte man, dvs forbrugerne, at boykotte et bestemt produkt, kunne fabrikken godt komme i svære vanskeligheder (var der nogen der sagde Arla under Muhammedkrisen), det samme kunne man vel sige om et magasin, ugeblad eller avis, at afhængigheden af læserne er med til at afgøre, hvad man skriver, med andre ord, der er grænser for hvor meget løgn og manipulation man kan byde dem (eller er der?). Ja selv et politisk parti kan man boykotte, se bare på Venstre i dag!
“The culture industry is not the art of the consumer but rather the projection of the will of those in control onto their victims. The automatic self-reproduction of the status quo in its established forms is itself an expression of domination.”
Eller med en omskrivning af et citat af Ambrose Pierce: ”Skæbne er mediernes mulighed for at manipulere og seernes undskyldning for deres mangel på kritisk tænkning”
Ved konstant at udsætte dig selv for populærkulturen og massemedierne vil du på et tidspunkt skabe din egen virkelighed på måder som ikke nødvendigvis leder dig frem til meningen med dit liv. I det vi giver efter for det daglige behov for nyhedsunderholdning taber vi tråden til, hvad der er væsentligt. Og når du slavisk følger de falske guder og idoler vil du aldrig vågne som et oplyst væsen.
Det finder jeg i den grad pinligt, og jeg er bange for at lederen her udtrykker hvad de fleste politikere på Borgen mener, men hvad med folket? Køber de også dette budskab? Efter 40-50år indvandring er jeg ikke så sikker. Hvad man end kalder det så er der i dag tale om en kamp mellem et føderalt tyranni og nationalstaternes behov for selvstændighed og suverænitet, intet mindre! – Uanset hvor meget man taler om klima og Corona i dag, så vil jeg ikke tro, man er parat til at opgive nationalstaten Danmark (selv om man ikke tør udfordre vores medlemskab af EU) – Det er jo vores historie, traditioner, sprog og religion, ja vores kultur for fanden der er på spil! Er man klar til at smide det på lossepladsen til fordel en minoritet der ikke ønsker at blive en integreret del af Danmark? Enhedslisten, (Venstre?) og DRV vil sige ja, jo før jo bedre! Højrefløjen er gammeldags, de vil gerne beholde Danmark…tror jeg. I Danmark er jeg født for helvede! Men jeg er bange for at Hedegaard har ret når han siger ”Man undgår ikke at bemærke, at Danmark med en et-parti-presse for længst er blevet en et-parti-stat ledet af et enhedsparti, der strækker sig fra Enhedslisten til og med De konservative. – Også Danmarks fremtid afhænger af, om det lykkes amerikanske konservative at fastholde en principiel modstand mod venstrefløjens hegemoni.” Det er vel for fanden også det vi skriver for her, ikke !
Eller som Eco har sagt det: En demokratisk civilisation vil kun kunne redde sig selv, hvis den gør billedsproget til en stimulus for kritisk tænkning og ikke en invitation til hypnose. Jeg nægter at tro på, at danskerne allerede er klar til at sælge ud….