De som værdsætter de traditionelle vestlige friheder, som nu trues, bør tænke på sig selv som jøder i Israel, omgivet af folkerige islamiske lande, som drømmer om at udslette dem. De har ikke så meget andet valg end at være kloge, stærke og standhaftige.

I den asymmetriske digitale krig som pågår mellem små og kæmpestore aktører, ser vi en form for kartelvirksomhed mellem de store som bringer tankene hen på moderne mafiakriminalitet. For også der hvor kriminelle aktører overtager en branche, vil man se at disse tager tricks i brug af varierende beskidthed fra magtmisbrugets værktøjskasse for at undertrykke konkurrencen.

I nogle tilfælde behøver det ikke være kriminalitet i juridisk forstand, som giver grundlag for store aktørers dominans, som for eksempel i den norske dagligvarebranche. Det kan lige så godt skyldes et politisk svigt, hvor betingelserne for at drive virksomhed er urimelig hårde for mindre aktører. Dette handler også om moralsk svigt. Hvordan kan det være rigtigt at spillereglerne gør tilværelsen nærmest umulig for nye og mindre aktører?

Historien er fuld af eksempler på for stor magtkoncentration. Om vi går lidt tilbage i Norges historie, støder man for eksempel på de såkaldte næssekonger i mange fiskerbyer i Nordnorge, som Knut Hamsun udødeliggjorde i nogle af sine romaner. Den, som ikke var tro mod den lokale småkonge, fik en umulig tilværelse.

I dag har vi nogle kæmpestore globale selskaber, som på sin vis er blevet næssekonger for hele verden. Disse har uendelig meget større magt end olieselskabet Standard Oil havde, da USA’s højesteret for 110 år siden fastslog at det havde et ulovligt monopol, hvilket førte til at Standard Oil blev opløst ved tvangsopdeling.

Også på den tid havde store økonomiske aktører politikere i lommen, men fænomenet er åbenbart meget skadeligere i dag, hvor de forretningsmæssige interesser sammenkalder med de ideologiske og politiske. En konsekvens af det er noget skumlere end oligopol på dagligvarer. Nu er det indersiden af dit hoved som er genstand for teknologisk overmagt, med mindre du stritter imod.

En generation efter at man frygtede virkningen af videovold på ungdommen, vækker denne tusind gange stærkere påvirkning ikke nogen nævneværdig bekymring. Dagens underholdningstilbud er meget større end det, som mødte Pinocchio i legelandet. Men resultatet er ikke så forskelligt: De som fornøjer sig der, bliver forvandlet til æsler for at sendes til saltgruberne for at bruges som trækdyr.

Desværre er der knapt nogen som peger på de skrigende dobbeltstandarder, som håndhæves for tiden. Parler gør angivelig ikke nok for at hindre spredning af voldeligt indhold på sin platform, som nu er lukket ned.

Hvis vi havde intellektuelle, ville denne anklage straks være blevet analyseret i et større perspektiv. Det at nogen stiller et instrument for kommunikation til almenhedens frie benyttelse, åbner utvivlsomt for misbrug – også terrorister kan bruge mails og stierne. Og selskaberne, som har al magt på nettet, har uden skygge af tvivl været brugt til kriminalitet. Som Tucker Carlson engang sagde: Hvor meget børneporno har vel ikke været spredt ved hjælp af gmail?

Hvorfor skal Google, Facebook, Twitter etc. ikke forfølges med samme nidkærhed som Parler? Et halvt år efter massakren den 22. juli 2011 havde norsk politi ikke fået indsigt i Facebook-konti tilhørende Anders Behring Breivik, som de naturlig nok var blevet interesseret i under efterforskningen. Hvis behandlingen af Parler skulle sætte standarden, burde Facebook være lukket øjeblikkeligt for en sådan træghed.

Måske er der nogle intellektuelle som også tænker i sådan baner, men i så fald er de bange for at sige det, fordi de ikke vil udfordre næssekongerne.

Dobbeltstandarden ledsages af dæmonisering: De som ikke vil underkaste sig Big Techs oligopol med alt det indebærer, er racister, højreekstreme og guderne ved hvad andet.

Hvis vi tænker lidt efter, er kombinationen af dæmonisering og krav om at leve op til højere standarder end andre, netop det som hele tiden rammer Israel, ikke mindst i FN. Fænomenet har et navn, og det er antisemitisme.

De som ikke vil bøje sig for den FN-lignende ideologi som alliancen mellem venstrefløjen, traditionelle medier og Big Tech vil påtvinge alle, udsættes i praksis for en marginalisering som minder om antisemitismen. Dæmoniseringen af Trump og hans tilhængere er ikke væsensforskellig fra dæmoniseringen af Israel.

De, som værdsætter de traditionelle friheder, som ikke har eksisteret andre steder end i Vesten, men som nu trues her, vil gøre klogt i at tænke på sig selv som jøder i Israel, omgivet af folkerige islamiske lande, som drømmer om at udslette dem. De har ikke så meget andet valg end at være kloge, stærke og standhaftige.

Israelitternes flugt fra Egypten krævede mod. Til sammenligning kræves der ikke alverden for at frigøre sig fra de digitale faraoers lænker.

Køb Lars Hedegaards nye bog her!