Regeringens finanslovsaftale med de røde støttepartier skrotter besparelser på DdR, som den borgerlige regering fik gennemført i 2018. Udgiften på 901 millioner kr. skal ”styrke dansk public service og .”skabe ro om DR’s økonomi”
Jeg kunne også godt tænke mig at få skabt ro om min økonomi ved at få tilført andre folks penge.
Bortset fra det, så forstår jeg ikke, hvordan skrotning af planlagte besparelser kan koste penge. Hvis jeg har planlagt en besparelse, som ikke bliver til noget, er min økonomi jo uændret. Det koster ingenting at flytte rundt med beløb på et stykke papir.
Men det kan være, at den ansvarlige politiker for DDR, den usædvanlig kompetente kulturminister Joy Mogensen kan forklare det. Hun har netop kundgjort, at ”dansk medieindhold ALDRIG har været vigtigere, end det er i dag”. Hvordan kan hun egentlig vide det? Hvordan kan den slags måles? Det kan hun kun vide, fordi hun er en meget klog dame.
Til det meget vigtige medieindhold hører de to DR-radiostationer P6 Beat og P8 Jazz, som nu Gud ske lov ikke lukkes. Et andet fantastisk vigtigt medieindhold er DDRs generalsekretær – den fantastisk dygtige og kompetente Maria Rørbye LØNN – som nu igen får LØNNforhøjelse. Hun må i dag nemlig nøjes med sølle 3.7 millioner kr. om året.
Arme Lønn!