De viktige ting går ikke ud på nyhetsdøgnets dato. På Document skammer vi os ikke for at ta op sager som kan være “gamle”. Betydningen forsvinder ikke av den grund, hva enten det er den ny bog om eftervirkningerne av Brandes på dansk offentlighed, eller Tyrkiets stængning av landets største avis, Zaman.

Journalistikken er blevet så meget mer krævende, al den stund det som sker langt vække betyr mer end det lokale. Tyrkiet bestæmmer Europas skæbne og denne nøglerolle er noget medierne ikke fortæller om. I dag morges talte en ekspert om at EU trænger Tyrkiet mer end Tyrkiet trænger EU. Er nå det så sikkert? Tyrkiet har enorme indre problemer og behandler 20 prosent av befolkningen som fjender.

Vi ser ikke efter hvilke midler vi har, og vi spiller ikke hardball. Vi tar ikke igen. Det er frivillig avvæpning. Erdogan lugter det og truer med å åbne migrasjonsslusene til Europa. Men dermed sier han også at han har kontroll på strømmen. Hvis han kan åbne dem kan han også stænge dem.

I stedet spør avisene om Tyrkiet kan gøre noget.

Det sidste døgn er også en iransk milliardær blevet stilt for retten og risikerer dødsstraff. Det skete samtidig med at “de moderate” vant valget.

Vi har hidtil benyttet disse ord helt omkostningsfritt. Det samme gælder vores egne islamister. Den tid er ved at rænne ud. Regningen kommer på bordet.