Det gør ondt at erkende at danske medier ikke bare lyver stykkevis og delt, men systematisk. Det har de gjort helt siden Donald Trump dukkede op på scenen. Hvad er det som er så farligt? Hvad er det som gør at danske medier sætter hele sin troværdighed på spil pga. den politiske kamp i USA?

Medierne opfattede Trump som en dødelig fare. Han talte et sprog som var et brud på den etikette, medier og politikere har været enige om. Sådan snakker de befolkningen rundt på gulvet. Stikord: Indvandring, kriminalitet, islam, frihed.

Modsætningerne er så store at kun et sminket sprog kan holde virkeligheden på plads. Med Trump blev det umulig.

De som klager over Trumps tweets har ikke forstået hvad det handler om: Det er netop hans direkte sprog som holder linjen til vælgerne åben.

Trump har fornyet amerikansk politik til prisen af åben polarisering og konflikt. Men konflikterne lå der i forvejen. Han har bare bragt dem frem i lyset og det hader eliten ham dybt og inderlig for.

Hvis han skulle blive tvunget ud af Det Hvide Hus pga. omstændighederne kommer han til at gøre som Samson: Rive huset ned over hovedet på Demokraterne.

De kommer ikke til at få fred. Trump vil belejre dem, med rallys, med nye afsløringer om Biden-administrationens korruption – og her er der allerede nok at tage af – og det vil blive tydelig for enhver hvor lav opslutning en Biden-administration har.

Hvis medierne fortsætter på samme spindoktormåde vil opslutningen synke. Hvis de holder Trump-bashingen ved lige, vil det demonstrere hvor partisk og unfair medierne er.

Når Trump vil gå ind i historien, som en stor præsident, er det netop takket være en retorik, som står industriarbejdere, truckførere og bønder nærmere end det nye aristokrati.

Trump har skræmt dem. Eliten hører lyden af høtyve og den kommer til at stige hvis Trump drager land og rige rundt og holder temperaturen oppe.

Kan det ske her?

Grunden til at medierne i alle tre nordiske lande er flommet over af Trump-had er en nagende frygt for at det tavse flertal også sidder til doms over den nordiske elite og hader den dybt og inderlig. Sku ikke hunden på hårene! Tro ikke at alt er roligt, fordi der ikke er en krusning på overfladen.

En række faktorer holder folk tilbage. Ikke mindst det sociale pres og sanktionerne som ubønhørligt kommer, hvis man bryder ud og viser at man hører til på den anden side. Folk mister job, forfremmelse, status, det går ud over børnene og for nogen betyder det sparket.

Trykket har fået lov til at bygge sig op over lang tid og har nået et niveau hvor man kan snakke om et repressivt samfund. Kun de, der rammes kan beskrive hvilke mekanismer som findes og hvad det gør ved dig. De andre tilpasser sig og synes det er prisen værd.

Det er denne tilpasning som over tid tager livet af demokratiet. Det kommer ikke til noget dramatisk brud. Ingen bliver brændt på bålet på torvet. Borgerne bliver gjort til sine egne vogtere.

Den umærkelige tilpasning gør indbyggerne afhængige af løgnen. Det kræver en vis åndelig styrke at indse, at myndighederne lyver systematisk overfor borgerne om fundamentale spørgsmål.

Desuden spiller medierne på at “vi” alle sammen er gode danskere, som vil det bedste, selv om alle ved at det egentlig ikke er sådan. Ren høflighed afholder os fra at sige at det er løgn. Ren løgn.

De med magt spekulerer i vor høflighed, overfor os selv og dem.

Trump

Nordiske medier har kørt Trump-løgne så langt ned i halsen på borgerne at de næsten er blevet kvalt.

Amerikanerne har været udsat for dette i over fem år og de reagerede med at afvise medierne: Russia gate og Ukraine virkede mod sin hensigt. Det var ren løgn.

Den samme kognitive dissonans har gjort sig gældende i valgkampen: Hvordan kan en 77-årig uden folkelig appel blive vinderen, mens kandidaten som trækker titusinder blive taberen? Noget skurrer kraftigt i ørerne.

Hvordan kan Biden vinde i distrikter som er tykke af Republikanere? Uoverensstemmelsen er så stærk at man bruger udtryk som “statistisk umulighed”.

Det er altså mediernes egen dækning, som har øget basen til Trump.

Det forsøger danske medier at hindre danskere i at forstå. For hvis de forstod det, ville danske borgere kunne få griller i hovedet: Det kan ske også her. Det må ikke ske.

”It can’t happen here?”

Jo, det kan det.

I dag tikkede en melding ind fra en skribent:

60 år efter krigen er det stuerent at sige at danskere havde nationalfølelse og viste nationalt sindelag i 1940.

Hvad med 2020?

Hvad om nogen stod frem som anti-islamister med nationalfølelse?

Jeg er bange for vi ville blive ugleset og stemplet som racister.

Hvorfor er holdningen vendt 180 grader?

Har det med erfaring at gøre?

Gennem krigen erfarede vi at nazismen var en ideologi som trampede på demokratiet og friheden. Vi har ikke erfaret dette med islam. Er det derfor vi er så naive? selvom vi udmærket godt ved, hvordan det er med ‘frihed’ i islamisk-styrede lande. Det mangler. Diktatur hele vejen, evt. borgerkrig. Alligevel vil vore toppolitikere ikke sige noget negativt om islam! Hvorfor ikke?

Den undtagelsestilstand medierne erklærede mod Trump, i Norden! skjuler frygten for at borgerne skal opdage at magten ligger hos dem selv. Hvis de tør.