LEDER
Redaktørskifte
Kim Møller fratreder som redaktør. Det sker efter avtale. Vi fant ikke frem til en forent vision for siden. Vi havde ulike opfatninger. Document kan ikke have forskellige profiler fra et land til et andet. Det indså vi først efter at ha samarbejdet et stykke tid.
Det er let nog at si at det burde vi ha vidst. Men man ved ikke før man har forsøgt. Aller Anfang ist schwer.
Vi har høstet nogle erfaringer undervejs. Kim genåbner uriastposten.net. Vi kører videre langs vores spor.
Vi var nog for optimistiske med hensyn til hvor hurtig det skulle gå. Vi har brugt 13 år på at bygge en norsk redaktion. Den har nu fire heltidsmedarbejdere og et knippe bidragsydere der bidrar jevnlig. Vi håber at kunne gøre noget tilsvarende i Danmark. Over tid.
Hvorfor? Fordi vi tror vi har opdaget en metode og nogle erkendelser der kan være værd at tage med sig. Det sier vi i bevidsthed om, at Danmark ligger langt foran de andre nordiske lande. Alligevel kniber det med at drage de logiske konklusioner af hvad offentligheden, medierne og politikerne ved.
Det er svært for demokratiet at indse at det er under angreb, at det er involveret i en dødelig kamp i eget samfund, at ens samfund ikke længer er ett, men flere og at det ene ønsker at fortrænge det som har været.
Samuel Huntington havde ret. Beviserne er mange og stærke. Alligevel stritter den politiske klasse imod. Den vil ikke vide.
Vi mener vores kulturelle fællesskab er stærkere end forskeller, at forskellene blegner mod hvad der står på spild. Bær over med de sproglige unøjagtigheder, vænn jer til at læse norsk, slik vi også læser dansk. Det vi har at formidle er viktigere end den lille tærskel der må overskrides.
Vi ser konturene af en ny nordisk og europæisk bevidsthed. De problemer vi nu står midt oppe i er så svære at de vil berøre alle samfund, og hvad mere er: Det som sker langt væk har en indvirkning på hvordan vi lever vores liv, hvordan vores fremtid bliver.
Erdogan i Tyrkiet og Merkel har større indflydelse på vores skæbner end vores egne politikere. Deres vedtag eller ikke-vedtag kan destabilisere vores samfund.
De her ting trænger man at kulegrave hver eneste dag for at ha deres historiske betydning for øje.
Det har alltid været en trøst og et håb i at vide sandheden, uanset hvor bitter den måtte være.
Billede: Theodor Kittelsen: Soria Moria slot
Det er lidt ærgeligt – jeg tror man står stærkest samlet i et større site, fremfor i flere mindre sites/netfora.
Helt enig, det trengs noen større medier som kan ta opp kampen mot MSM, også på deres egen “banehalvdel”.
Altid ærgerligt at gå hver til sit. Men nok et større tab for Norge end for Danmark. Det er jo ikke uden grund, at vi – som Hans Rustad skriver – “er foran” i Danmark. Og *ingen* fortjener større ære for dette end Kim Møller.
Ærgerligt… Men jeg må også tilstå at jeg har savnet Uriasposten.. Vil dog stadig besøge Document.dk og .no
“I bevidstheden om, at Danmark ligger langt foran de andre nordiske land” Ok i forhold til hvad da?
1. Danmark godkender procentvis flere asylansøgere end noget andet nordisk land.
2. Iforhold til valgløfter om stramninger på indvandre og asylområdet, har de danske politikere den laveste troværdighed iblandt deres egne vælgere ikke bare i Norden, men i hele Europa.
3. Den såkaldte åbne og frie debat i DK, har på ingen måder selv marginalt, ført til en større national og kulturel bevidsthed. Tværtimod trives den historieløse liberale spam kultur bedre i danske medier og hos deres seere, end hos tilsvarende norske og svenske.
“Bær over med de sproglige unøjaktigheder, vænn jer til at læse norsk, slik vi også læser dansk”
Det er nok nærmere de monotone repeterende floskelagtige gentagelser på gentagelser, der virker frastødende på et eksisterende nordisk publikum, der i den grad er vant til, at læse såvel nynorsk, bokmål, svensk og dansk. Et nordisk publikum der modsat Document sætter en ære i, at forske i vores fælles slægts, kultur og religions historie på godt og ondt vel og mærke.
Det gør sig selvfølgelig bekvemt med et postulat om, at denne bevægelse jeg taler om, er manipuleret af venstresnoet medier og godhedsindustri og bla bla, men faktum er, at den såkaldte “nationalkonservative” elite hverken har kvaliteten eller den oprigtige nordisk nationale interesse, historiske og kulturelle indsigt.
“I bevidstheden om, at Danmark ligger langt foran de andre nordiske land” Ok i forhold til hvad da?
F.eks kjente og respekterte skikkelser på “højrefløyen” i Danmark får være skribenter og opptre på TV, i Norge er de satt på gangen og fortiet i årtier – og når de venstredominerte mediene ikke kan unngå å omtale dem, blir de brukt som skrekkeksempler og uthengt.
Danmarks høyrefløy deltar med største selvfølge i offentligheten, og det er navn folk har hørt om, i Norge er det få dyktige intellektuelle(*) på høyrefløjen og de er kun kjent for spesielt interesserte, f.eks lesere av document.no og ville aldri få adgang til mediene som i Danmark, medmindre de var villig til å “gi” mediemakten noe den vil ha, eller kan presenteres som “latterlige figurer” som vil virke frastøtende for leserne/seerne.
Av den grunn følger ikke norske medier den danske offentlighet, og om de vil ha inn en “dansk stemme” så inviterer de Carsten Jensen; Den eneste danske i norske TV-studioer…
Norske medier benytter heller svenske journalister (NRK Alltid Nyheter overlater radiobølgene til Sveriges Radio om natten), til tross for at det danske sprog er nærmere norsk enn svensk.
Imidlertid er ikke det norske folk så kuet som det svenske, særlig utenbys, der sunn fornuft / “sundt bondevett” fortsatt er vanlig. I norske byer er de “intellektuelle” nesten enerådende i mediebildet, og ordskiftet er klamt.
Men i takt med at “venstresiden” får stadig større problemer med å kamuflere de voksende krisene, får flere sannheter slippe gjennom filteret. Positivt, men dessverre også et symptom på hvor ille det er i ferd med å bli.
(*) Ikke at de intellektuelle på norsk “venstreside” er så dyktige heller, men de er mange, og sitter på omtrent alle de viktige og uviktige stillingene i landet.
Altfor mye snakk Borchsenius, men resultater og national kulturel opblomstring som den “nationalkonservative”rørelse, vind eller bris(eller hva nu det er) påstår de ønsker og fremmer! Det finns der ingen av. Du selv kører videre i det dybt optrukne hjulspor af offer mentaliteten overfor det store altopslugende intelektuelle venstrefløjs monstret! Hvor lavt, kuet, historieløst og selvsagt i en endeløs betydningsløs politisk relativisering.
Jaha, du klikker “like” på deg selv… ikke så vant til Disqus ennå?
Hvis du leser oftere på document.no vil du oppdage hvorfor “Danmark ligger foran de andre nordiske land” og muligens også en “oprigtige nordisk nationale interesse, historiske og kulturelle indsigt”
Like me or like me not, aktiviteten på Document generelt gør vel, at man selv må sætte gang i sakerne! Forhold dig nu til, at den “national konservative” rørelse i såvel Danmark som Norge og Sverige på ingen måde har givet resultater eller forhåbninger i den retning der blir præket! Det er bare snak snak og merr dritt snakk.
Før Europas ytre forsvarsverker kunne brytes ned, måtte de indre forsvarsverk brytes ned. De kan ikke lett gjenreises ved snakk om å “gjøre noe”, oppgaven er større enn som så, mange må lære påny hvem de er, om historien etc, så de forstår hva de har å forsvare og hva de er iferd med å miste.
Dette er documents lille bidrag. Ikke aktivisme, men journalisme.
Den største nedbrydning af de enkelte europæiske nationalstaters indre forsvarsværk og selvforståelse, er forholdsvis ny, og sker simultant med, at der er forsøges sættes lighedstegn imellem historisk satirisk litteratur og kunst og så rondellhund, Vestergård, Charlie Hebdo og lignende. Lighedstegnet imellem “nationalkonservative” tastaturkrigere og frihedskæmperne fra 2. Verdenskrig er ikke bedre, og rørelsen i det hele taget, er objektivt så degenereret iforhold til de postulerede standpunkter der kæmpes for, at den negative effekt er total.
Det man skal have for øje er, at selv om kvantitet kan have en kvalitet i sig selv (Churchills yndlingscitat af Stalin), så er de europæiske nationalstater bedre tjent med kvalitetsnormer der er båret af historiske og kulturelle anerkendte standarder fremfor hovedløs kamikaze og bersærker tilgang, der uundgåeligt fører til suverænitets afvigelse.
Jeg har haft stort udbytte af Hans Rustads analyser. Han kan ridse de store linjer op. Dem vil jeg også søge her i fremtiden.
Hvem blir så ny redaktør?