En af Charlie Hebdos Muhammed-karikaturer på en offentlig bygning i Montpellier i Frankrig. Screenshot fra L’Independant.
En lærer i København som havde udtrykt sympati for den dræbte franske lærer Samuel Paty, og sagt at hun ville bruge Muhammed-karikaturer i undervisningen, er gået under jorden på hemmelig adresse efter trusler, melder Politiken.
Berlingske skriver:
»Fremover vil Muhammed-tegningerne indgå som en del af min undervisning. Jeg opfordrer andre undervisere til det samme i respekt for vores modige kollega i Paris. Og for at sikre grundlaget for vores arbejde: ytringsfriheden,« skrev hun på Facebook.
Derefter fulgte bunkevis af ubehagelige og truende kommentarer. Både politiet og efterretningstjenesten bad hende om at «holde lav profil».
Nu har hun hemmelig adresse.
»Så det er rigtigt, at jeg har ladet mig true til tavshed. Dem, der har truet mig, har opnået det, de ville,« siger hun til Politiken.
Nye Borgerlige vil i samarbejde med Charlie Hebdo starte en kampagne for at indrykke annoncer med Muhammed-tegninger i danske aviser, kundgør partileder Pernille Vermund på Facebook.