Lidl, Motalavej, Korsør; Foto: Maps via tidligere post
Det er kun undtagelsesvis der sættes navn på multikulturens ofre, men episoderne er utallige, og bare i år har jeg blogget om Marcus, Lauritz, Oliver, Tobias, Martin, Lasse, William, Magnus, Nicolai, Anders og Andreas, foruden historier der inkluderer Jørgen, Malene og Henrik. BT-serien om indvandrerunge har foreløbigt givet interviews med Sammy og Patrick, og seneste artikel omhandler den 53-årige pædagog Peter Just fra Korsør.
Fra kulturmøde-serien på BT.dk – Peter blev stoppet på villavej af unge med indvandrer-baggrund: ‘Vi slår dig ihjel’.
“‘Fra vores lejlighed så min daværende kone, at en dreng var i gang med at ødelægge egerne på min datters cykel. Så gik hun ned og bad ham om at stoppe. Pludselig stod der 30 mænd omkring hende og truede hende. Så fik jeg nok, og så flyttede vi,’ husker han. …
Kort tid forinden havde Peter Just – i den samme Lidl – oplevet, at en ung mand med indvandrerbaggrund henvendte sig til ham med ordene: ‘Hvad glor du på?’
‘Jeg kiggede såmænd bare ud i luften. Så truede han med at ville slå mig ned og nikke mig en skalle. Jeg frøs og gjorde ingenting. Han valgte heldigvis bare at gå,’ fortæller Peter Just.
Han er også blevet stoppet på den villavej, hvor han bor.
‘De unge indvandrerdrenge stod i vejen, og jeg kunne ikke komme forbi. Så jeg bad dem om at flytte sig. Det ville de ikke. I stedet bad de mig rulle vinduet ned. De skrev min nummerplade ned, og så fik jeg at vide, at jeg ville blive slået ihjel, samtidig med, at en af dem lod en finger køre over halsen,’ siger han. …
Han undrer sig over, hvor vreden fra de unge mænd kommer fra.
‘Min daværende muslimske kæreste havde en søn, som havde et stort danskerhad. Så det der med, at racisme kun går den ene vej, passer simpelthen ikke,’ siger han og fortsætter:
‘Det, som jeg har oplevet, er for mig at se også en form for racisme. Bare med modsat fortegn,’ siger han.”