Nyt

Det har ikke været en hemmelighed i medieverdenen, at DR-værten Mads Aagaard Danielsen er kendt som en grov seriekrænker, der har en aggressiv og truende adfærd.

DR-værten har været bortvist fra sin arbejdsplads i omtrent to uger. I Danmarks Radio lyver man direkte om sagen og fortæller, at Mads Aagaard Danielsen er taget på barsel. En lodret løgn!
Flere statsstøttede medier fortæller torsdag 8. oktober 2020 om en kendt DR-vært, der er sendt hjem på grund af en krænkelsessag.
Mediefolkene ved godt, at der drejer sig om radioværten Mads Aagaard, der selv behandler krænkelsessager i sine egne debatprogrammer. Alligevel bliver hans navn hemmeligholdt for danskerne.
Medier som Ekstra Bladet, Berlingske, BT og det statsejede TV 2 mørkelægger i første omgang sagen om Mads Aagaard Danielsens krænkende adfærd, der indbefatter voldstrusler og sexovergreb.
Ulla Pors Nielsen, der er chefredaktør på TV2 News, mener, at man slet ikke må nævne navnet på overgrebsmanden Mads Aagaard Danielsen:
“Der mener vi (TV 2, red.) ikke, at den magtposition som vedkommende (Mads Aagaard Danielsen, red.) har, er så stor, at vi behøver at nævne navnet,” lyder der fra Ulla Pors Nielsen.
Ulla Pors Nielsen har tidligere været programchef på Danmarks Radio, hvor Mads Aagaard Danielsen har haft mere eller mindre frit spil.
Også den tidligere DR-direktør Anne-Marie Dohm beskytter den licensansatte overgrebsmand:
“Der er ingen som helst grund til at nævne vedkommendes navn (Mads Aagaard Danielsen, red.),” siger Anne-Marie Dohm, der i dag er direktør for licensmediet Radio4.
På Altinget og Mandag Morgen mener chefredaktøren ligefrem, at Mads Aagaard Danielsen er en form for offer i krænkelsessagen:
“Der synes jeg også, at der ligger et presseetisk hensyn. Hvad gør man ved det her menneske (Mads Aagaard Danielsen, red.) ved at bringe navnet frem?” spørger den ansvarshavende chefredaktør Jakob Nielsen.
Der er en tydelig omsorg at spore fra chefredaktørens side.
Selvsamme Jakob Nielsen er gift med en forhenværende chef i Danmarks Radio. Jakob Nielsens hustru har tidligere været kollega med seriekrænkeren Mads Aagaard Danielsen.
Der tegner sig et billede af en medieelite, der dækker over sine egne, når det kommer til grufulde overgreb af seksuel karakter.
Mediefolkene sparer normalt ikke deres ofre, når de hænger dem til tørre for befolkningens dømmende øjne.
Tømrermesteren André Boas må i 2017 lukke sit byggefirma efter, at TV 2 narrede ham til at medvirke i en tv-udsendelse under falske forudsætninger. Tv-stationen ville udstille danske bygningsarbejderes dårlige arbejdsmoral, og den navngivne firmaejer oplevede efter at være blevet hængt ud i TV 2 sit livs deroute.
“Vi mærkede et stort dyk i antallet af ordrer lige efter udsendelserne. I juni var jeg nødt til at lukke virksomheden og afskedige mine medarbejdere,” siger André Boas.
Statsmediet TV 2 har også flere gange hængt danskere ud i programserien Operation X – med navn og billede. En af de mest kendte sager omhandlede sikker chatkonsulenten Rudy Frederiksen, der også fungerede som erotisk ungpigefotograf. Rudy Frederiksen måtte, trods en mild dom på 30 dages fængsel, skifte navn og udseende og bosætte sig i udlandet efter, at udsendelsen havde været vist i fjernsynet.
I Rudy Frederiksens tilfælde var der tale om en sag, der omhandlede primært lav moral og etik. Det var grund nok til at udstille den tvivlsomme chatkonsulent, der ikke havde en cheftitel på visitkortet.
I disse to sager var der ingen mediechefer, der var fortalere for, at de udstillede personer skulle skånes. Men når det gælder journalisternes egne kollegaer, så får piben en anden lyd.
Mads Aagaard Danielsen beskrives pludselig som ‘den angrebne part’ af journalistkollegaen Jakob Nielsen, der mener, at krænkeren skal navnebeskyttes.
Mads Aagaard Danielsen skal kunne forsætte sine overgreb i fred, mens kollegaerne kigger væk.
Hykleriet i medieverden er så omfattende, at det dårligt kan beskrives med ord.
*
(Berlingske og Ekstra Bladet og flere personer fra mediebranchen – herunder Søren K. Villemoes og Geeti Amiri – har siden omtalt Mads Aagaard Danielsen ved navn)
*
Mere om Mads Aagaard Danielsen på DocumentSe også
Uden titel (ytringsfrihed reduceret til en kaffekop)