Foto: Youtube
USA ligger i front af den kulturelle revolution som fejer over Vesten. Det er et mærkeligt fænomen. Som alle revolutioner er det en avantgarde, som fører an. Frihedselskende europæere og amerikanere oplever et angreb på deres historie, deres demokrati og livsform som er uden sidestykke.
Medierne fører Blitzkrig mod borgerne. Det hamres ind hvert minut at Donald Trump er gal, både klinisk og politisk, og snart må lægges i spændetrøje. Han nægter jo at forlade Det Hvide Hus, så det er bare humant at fjerne ham. Skånsomt.
Dette vrøvl er vort eget nyhedsbureau med i. Det er som et permanent kup. Leo Trotskij sagde revolutionen måtte være permanent for ikke at kollapse. Sådan har man også snakket om EU: Som en cyklist som må holde farten oppe ellers vil han vælte.
Derfor kommer der stadig nye initiativer, som skal sørge for at modtagerne ikke har tid til at komme til sans og samling. Før vi ved af det vågner vi op i Europas føderale union. Da vil det være for sent at rykke. Udgangsdøren vil være spærret med bolte til evig tid. Briterne har givet EU en lektie de ikke kommer til at glemme, og Bruxelles har ikke opgivet at tugte dem. Hvorfor tror du franske krigsskibe eskorterer migranter over Kanalen?
Frihedselskende europæere og amerikanere oplever et angreb på deres historie, deres demokrati og livsform som er uden sidestykke.
I Californien skal et forslag op til afstemning i november som vil afskaffe forbuddet mod diskriminering. Du læste rigtig: Det skal blive lovligt at diskriminere. Hvorfor? Fordi forbuddet mod diskriminering ikke har givet det ønskede resultat. Der er ikke kommet mange nok minoriteter i ledende positioner, fra toppen og nedover. Bemærk: Dette er noget andet end kvotering. Det har været et værktøj for at fremme en bedre repræsentation. Men heller ikke det har givet de resultater man ønskede. Derfor skal myndighederne have lov til at diskriminere. Det er den ultimative sejr til racismen. Men nu med et positivt fortegn.
Men kan racisme have et positivt fortegn? Det kan det ikke. Men det mener de radikale liberale.
USA ligger i front af den kulturelle revolution som fejer henover Vesten. Det er et mærkeligt fænomen. Som i alle revolutioner er det en avantgarde som fører an.
Den kontrollerer store dele af medierne og kan derfor iscenesætte revolutionen gennem konstante udspil i medierne. En del af opinionen har efterhånden læst og forstået tegningen. De ved at Biden er kuk-kuk og korrupt. De ser at Demokraterne, som snakker om den lille mand, repræsenterer oligark-kapitalisme som bruger Big Tech til censur. De har mærket at dette er en hensynsløs elite som er villig til at bruge alle midler for at nå sine mål.
I dag kunne Kjersti Strømmen fortælle at Kina ombestemmer sig og slutter sig til vaccinesamarbejdet. De går ind med to milliarder dollar. -Hvorfor har Kina ikke gjort dette før? spørger studieværten. -Kina vil gerne handle bilateralt, svarer Strømmen. Det er et ord som er brugt mod Trumps politik helt siden 2016: Han er en isolationist. Det er et stygt ord. Men når det gælder Kina er det bare en neutral term.
Medierne og politikerne følger et manuscript. Men det er et manuscript som ikke tåler modsigelse. Kritik må ikke udtales. Sådan er ideologien: Du må ikke mukke. Du vover ikke at sige at dette er rå magt. Så slår magten igen.
I morges kunne vi høre at Reportere Uden Grænser er favorit til Nobels Fredspris. Hvorfor? Fordi ytringsfriheden er truet som aldrig før. Tre lande blev nævnt som eksempler: Ungarn, Tyrkiet og “det som sker i USA”. Fake news-begrebet bruges mystificerende og uden nærmere definition. Vi trænger til et præsteskab som kan forvalte sandheden.
Trump-Putin indgår selvsagt i dette narrativ. Det spiller ingen rolle at det er afsløret som et Demokratisk plot. Ved at gentage det helt uden hensyn til fakta, tror folk at det er fakta.
Dette er Orwells verden. Den minder om scenerne i Pink Floyds the Wall: Filmen iscenesætter mennesker som er gjort til robotter, men som gør oprør og river Muren ned.
Men så går det som det ofte går i eventyrene: Den som hævder at være for frihed, viser sig selv at være en ulv.