Alle totalitære systemer har fokuseret på børnene. Det sker i vore samfund uden at medierne vil skrive om det. Kommunerne vil heller ikke sige noget om det. ”Normstormerne”(er et normkritisk LGBTQIA+projekt, som arbejder med anti-diskrimination og anti-mobning i skolerne i København og Århus) får 7,3 millioner af Københavns kommune og skal nu udvide undervisningen til også at omfatte lavere klasser. 

Dialogkulturen betyder afvæbning. Der er frit løb for aggressive kræfter, hvad enten det er Mellemøsten-kulturer eller kønspolitisk normopløsning. Børn kan mobbes til døde hvis de tilhører den forkerte offergruppe og myndighederne vender ryggen til.

Der sker noget i og med vore samfund som er så forfærdeligt at man bliver syg om hjertet af at tænke på det. Nej, jeg mener ikke covid.

Torsdag 24. september forsøgte en 11 år gammel dreng at hænge sig på Lindehøjskolen i Herlev ikke langt fra København. Han var blevet mobbet i lang tid og kom til et punkt hvor han ikke kunne klare mere. Han gjorde det ikke alene,

Mens resten af eleverne gik ind i klasserne, fulgte en lille gruppe efter drengen mod skråningen. De slog ring om ham. Nogle, fordi de var bekymrede. Enkelte heppede på hans makabre forehavende. En sagde, at nu var det tid til popcorn, som var de på vej i biografen.

Emil snoede et reb fra en gynge eller et sjippetov om sin hals – hvad præcis han brugte, er uklart. Sikkert er det dog, at nogle elever tilkaldte hjælp, hvorefter to voksne kom og hjalp Emil. Herefter kontaktede skolen Emils forældre, som hurtigt ankom til stedet.

En dreng, der var vidne til episoden, har fortalt sin mor, at man bagefter kunne se de røde striber fra rebet på Emils hals.

11-årig ville tage livet af sig selv i skolen – 200 forældre i oprør mod ledelse, der ikke har reageret mod »mobbekultur«

Forældrene har i lang tid forsøgt at slå alarm om vold og mobbekulturen på skolen. Men de støder hovedet mod en mur. Det er ingen vilje til at tage fat i problemerne. Skolens ledelse vil ikke gøre noget ved mobberne og deres forældre. Hvis forældre klager over grove voldsepisoder, så bliver eleven flyttet. Det var baggrunden for at den11-årige havde det så dårligt: Han var faldet til ro i en anden ny skoleklasse da han blev flyttet til Lindehøjskolen hvor mobberne så at han var et perfekt offer.

Det er ikke første gang Lindehøjskolen er i aviserne. Så sent som i november 2019 skrev Berlingske en rystende artikel om “Rebecca” som blev mobbet på skolen fordi hun havde en israelsk far. Der blev ridset hagekors ind i hendes skolebord. Af den indgående reportage fremgik det at eleverne var muslimske børn. Også i den historie var ledelsens reaktion at vaske hænder. Forkert gerningsperson, Forkert offer. Ingenting at gøre. Lad som ingenting.

Alt kommuneledelsen, bestyrelsen for skolen og skolelederen siger er “dialog”. Dialogkulturen er som kommunismen: Man bekymrer sig vældig meget om menneskene på papiret, det ideelle menneske, men når man støder på et konkret menneske, i dette tilfælde et lille barn, vender man ryggen til, hvis det ikke passer ind i idealerne. En dansk dreng er ikke det rette eksempel som passer til idealet.

Man nægter at se og forholde sig til konsekvenserne af sine egne handlinger. Hvorfor? Fordi ideologien betyder mere. Man ofrer børns og familiers tryghed og trivsel på ideologiens alter.

Det er ikke blevet bedre, det er blevet langt værre. Den kritiske raceteori, som er udviklet i USA trives udmærket i Sverige, hvor den har været længe. Sverige er et foregangsland. Nu viser det sig at det også undervises i den i København og Aarhus, men kommunerne vil ikke sige noget offentligt.

Dette er som hentet ret ud af Kjell Skartveits bog ”Normløst”.

Mens politikere ønsker at se nærmere på kirkeligt konservativt materiale i seksualundervisningen, går en anden aktør – med et helt andet værdisæt – på området under radaren. Siden 2012 har projektet Normstormerne tilbudt undervisning på skoler i Københavns Kommune og Aarhus Kommune i, hvordan normer inden for blandt andet køn og seksualitet kan være skadelige.

Vi tror at totalitære stater er støvletramp og faner. Nej, det er love og paragrafer. De, der vil forvandle moderne samfund, ved, at det er reglerne og forskrifterne som er nøglen til at styre folks adfærd.

Det specielle med dagens revolution er at den sker indefra staten. Politikerne og embedsmænd har lukket ekstremister ind og lader dem forandre samfundet til noget helt andet, noget de ved er i strid med folks ønsker.

Kristeligt Dagblad har bedt om indsigt i undervisningsmaterialet. Men fået afslag. Normstormerne er bange for at det kan påføre dem økonomisk skade. Det er selvsagt sludder. De er bange for at det kan føre til offentlig opstandelse hvis forældrene får at vide hvad deres barn udsættes for.

Det offentlige kan altså udsætte barn for normopløsning for forældrenes penge uden at forældrene får at vide hvad det går ud på.

Vi ved nok om denne kønsideologi til at vide hvad den handler om. Normstormerne siger selv på deres hjemmesider at det første en lærer bør gøre foran en klasse er at fortælle hvilket pronomen man ønsker at blive tiltalt med.

Normopløsningen gælder ikke bare seksualitet, men race, historie, politik. Hele pakken, som danskerne siger. Totaliteten.

Opslaget var ledsaget af denne kommentar fra Normstormerne:

”Ordbøger og ord er ikke neutrale. Det er noget af det første, vi samtaler med eleverne om, når vi er ude at undervise.”

Dialogkulturen giver åbning for aggressive kræfter. De kommer fra voldskulturer i Mellemøsten, men de kommer også fra midten af vore egne samfund. Normopløserne er ikke indvandret. Det er mennesker fra vor egen kultur. At se disse i sammenhæng er vigtig. Til sammen smadrer de vore børn, vore liv og vore samfund.

En bispekandidat i Danmark er ærlig nok til at fortælle hvad hans søn udsættes for på skolen:

En dreng spurgte min søn på biblioteket her i eftermiddag: Er du muslim eller kristen? Min søn svarede “Jeg er dansk” Og så kom tilføjelsen: “Og jeg elsker gris.” Min søn er i foråret blevet drillet i den lokale folkeskole med den mad han spiser er ulækkert (fordi han spiser gris). Han fik også tæsk i forrige uge af sine klassekammerater, fordi han ikke er muslim og fordi de drenge bestemmer hvor han må være og ikke være.

Sagt kort: Du kan få tæsk, hvis du er kristen og spiser det forkerte. Så leger vi ikke med dig og straffer dig. Det er tilsyneladende børnene og ikke lærerne der bestemmer dagsordenen, hvis man går på en almindelig folkeskole i indskolingen i Danmark og det er vilkårene, hvis man som en af mine sønner er dansk lyshåret dreng og er syv år gammel og går på kommune skole i integrationsdanmark, hvor halvdelen er af anden etnisk baggrund end dansk og ikke vestlig.

Er du kristen eller muslim? Hvis du svarer forkert får du bank. Vi har hørt om tilsvarende chikane, vold og racisme i Norge. Hvis der ikke sættes grænser begynder dominansen af de ikke-muslimske elever, med mobning og vold.

Erna Solberg, Norges statsminister, viste at hun opfatter spændingerne da hun snakkede om “religiøs racisme” for det er akkurat hvad det er, men det er altså ikke muslimske elever som udsættes for det, men norske med leverpostej og cervelatpølse i madpakken.

Med dette begreb viste Erna, at hun ikke er de norske børns statsminister. Hun er de muslimske børns beskytter, først og fremmest.  De norske skal døbes i Normløshedens syrebad til de har mistet deres identitet og kan få en ny.

I min ungdom var jeg specialkontakt for en autistisk dreng. En af de ting som blev understreget var tydelige roller som drengen kunne forholde sig til. Derfor var det ikke så godt med langt hår for drengen kunne blive usikker på hvad der var pige og hvad der var dreng.

Nu har samfundets ledere bestemt at børn skal lære at køn er noget flydende. At de kan vælge identitet som i et supermarked. Nogle børn gør det, måske ikke altid af sunde årsager, og forlanger at de andre skal kalde dem Janne i stedet for Jan. Læreren skal også rette sig efter det. Hvis ikke får det konsekvenser.

På dette område – ideologiens – får handlinger konsekvenser! Her stilles folk til ansvar, når det gælder om at realisere ideologiske mål. Det siger alt om prioriteringen og hvad der betyder noget.

Det er derfor nedrivningen af statuer er så alvorlig. Det er ikke hvad disse mennesker på en sokkel har gjort som betyder noget. Det er hvad ideologien har gjort med hovederne på Normstormerne. Et samfund som tillader at ideologier går amok, vil skulle betale en høj pris.

Det som før var kuk-kuk-tanker hos kuk–kuk-forskere på universiteterne er i dag undervisning i skolerne og beskyttet af had- og diskrimineringslove. Det har myndighedernes godkendelse og sker med deres fulde viden og vilje.

Det er en revolution indefra.

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!