Kommentar

“As a society, we need to confront reality. We relentlessly need to fight racism and discrimination: visible discrimination, of course. But also more subtle racism and discrimination – our unconscious biases”, she said. Von der Leyen calls for relentless fight against racism and discrimination

Jeg har altid holdt god afstand til teorier om hemmelige grupper, som i det skjulte sidder og styrer verden gennem nedrige sammensværgelser. Konspirationsspekulanterne har f.eks. peget på frimurerne, Zions vise, Bilderberg og andre som ansvarlige for alt ondt. Andre har ment, at det er medierne, men heller ikke her er der tale om en sammensværgelse. Redaktørerne og journalisterne mener simpelthen det samme og har ikke behov at aftale noget.
Konspirationsspekulanter fører aldrig bevis for noget, som de sammensvorne skulle have gjort, og det har måske været medvirkende til den opfattelse, at ondskaben ikke findes (når man ser bort fra, at ”højrefløjen” og liderlige mænd er onde).
Vi har ikke brug for konspirationsteorier, når ondskaben stirrer os lige i øjnene og har navn, adresse og bankkonto.
I årtier har EU og dens forløbere lovet os fred, sikkerhed, solidaritet, retfærdighed og fremgang. I stedet har de importeret opløsning, krig og nationernes undergang. De holder til i Bruxelles, hvor man kan se deres bygninger. De har også en telefon, som man kan ringe til. EU er altså ingen sammensværgelse, men et firma, der har specialiseret sig i at udbrede ondskab ved hjælp af tvangsudskrevne midler.
Det er heller ingen hemmelighed, hvem der står bag og betaler for de vilde optøjer i de amerikanske storbyer. Han hedder George Soros og – som den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, Newt Gingrich, har påpeget – betaler han for offentlige anklagere, der undlader at rejse tiltale mod voldsmænd.
Det er der også en logisk forklaring på. Soros tjente nemlig sine milliarder ved at spekulere mod det britiske pund, og nu er turen kommet til den amerikanske dollar.
I gamle dage hed det hæmningsløst profitbegær. I dag går det under navnet venstreorientering.

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!


<