Man kan mene at Weekendavisen bruger for megen spalteplads på det universitære overdrev, der blandt andet dominerer på Roskilde Universitetscenter, men underholdende må det siges at være.
Søren K. Villemoes har gæstet den autonome højborg Bolsjefabrikken, for at overvære en paneldebat arrangeret af ‘African Empowerment Center’. En gruppe der kæmper for at fremme vilkårene for folk med afrikansk herkomst, ofte konkret med at bekæmpe ordet ‘neger’ (latin. niger, sort). Folk der ville få åndedrætsbesvær, hvis de så forsiden af Samvirkes martsnummer, der stereotypiserer den afrikanske kvinde.
Ingen går så meget op i hudfarver som erklærede antiracister, og i Guds eget land er ‘All lives matter’, den hvide pendant til ‘Black lives matter’, da også blevet beskyldt for racisme. Det er ikke en kamp for ligestilling, det er reelt en kamp mod folk der tilfældigvis er født ind i majoritetsetniciteten.
Beretning fra Søren K. Villemoes i seneste udgave af Weekendavisen – Der findes ingen sorte danskere (ikke online).
“Deres hidtil største sejr fandt sted i oktober 2013, da de gennem protester fik snack-fabrikanten KiMs til at ændre en reklame. Problemet: En speaker (der netop havde fået fjernet mandlerne) udtalte sloganet ‘det smager af mere’ på en så klodset facon, at det kunne lyde som ‘det smager af neger’.
Netop dette ord kommer til at fylde i aften, hvor panelet skal tale om hvidt overherredømme og strukturel racisme. Der er ikke inviteret til debat, forklarer formand og ordstyrer Josef W. Nielsen, men til at lytte til panelets synspunkter. Det første, de skal give deres syn på, er det hvide overherredømme.
Hvad betyder det for dem? ‘Hvidt overherredømme er, når mine venner fortæller mig, at der ikke er nogen racer, kun menneskeracen, og at de ikke ser hudfarver,’ siger panelisten Helen Whitney Werle. 21 år, halv kenyaner, halv dansker, queer-aktivist og digter.
… Panelisten Julien Murhula fra Congo har et andet syn. Han anser kampen mod racismen i Danmark for umulig. Hele systemet er bygget på racistisk filosofi, konkluderer han på baggrund af erfaringer med diskrimination på RUC og det danske arbejdsmarked. …
Malcolm Jallow er heller ikke tilfreds: ‘… Lad os ikke lade undertrykkeren narre os til at tro, at n-ordet betyder noget andet. Vi kender ordets historie.’
Sara Toure bebrejder kapitalismens udnyttelse af hiphoppen. Den tog en panafrikansk stilart og gjorde den til en blåstempling af ‘n-ordet’ blandt sorte, lyder argumentet.”
Jeg ville sikkert også føle mig som fremmede og uønsket i Japan eller Korea, men det kunne ikke falde mig ind, at tro, at det var deres skyld, at jeg følte mig forkert. Undersøgelser af menneskelige opfindelser viser, at over 90% har vestlig herkomst. Det er jo udtryk for en enorm racisme og undertrykkelse, at vesten skaber noget alle ikke kan skabe og de må komme til dette racistiske samfund for, at få det. Vi har et enormt problem her, der sikkert kan løses.
Det er al ære værd, at SV orker at dække det freakshow.
Men den type journalistisk dækning minder om den overbærende måde Ø og Å behandles på af MSM. Den er med til at bekræfte og fastholde den opfattelse mange allerede har af, at den slags kun trives ude på overdrevet, i stedet for at afdække at, fx postkolonial teori, queerteori og feministisk teori stadig er herskende og uanfægtede dogmer i store dele af undervisningsverdenen, især humaniora. Og det har altså væsentlig større samfundsmæssig relevans, omend det er mindre underholdende og mindre bekvemt for WAs læsere.
“Ingen går så meget op i hudfarver som erklærede antiracister” – lige præcis.