Præsident Trump har meddelt, at han vil skynde sig at fylde det sæde i Højesteret, der blev ledigt ved den ultraradikale Ruth Bader Ginzburgs død, og han har allerede sagt, at han vil nominere en kvinde.

Han har også ladet forstå, at han vil have en dommer, der retter sig efter forfatningen i stedet for at lovgive uden om Kongressen. Det er hans gode ret, for ingen lov forbyder ham at handle hurtigt – og mens Senatet stadig har republikansk flertal.

Demokraterne er rasende, og flere ledere har bebudet, at de vil hævne sig ved at udvide antallet af dommere, indtil der kommer permanent venstreorienteret flertal. Den demokratiske præsident Franklin D. Roosevelt prøvede noget lignende i 1937, men uden held.

Hvis demokraterne iværksætter deres plan, vil republikanerne kunne gøre det samme den dag, de (atter) sidder på præsidentposten og har flertal i Kongressen. Den amerikanske højesteret kan således ende med at blive en talrig forsamling, som få vil tage alvorligt, fordi den så entydigt er politisk.

Siden Trump kom til, har de politiske modsætninger mellem demokrater og republikanere antaget sådanne dimensioner, at kompromisser har måttet vige. I grunden drejer det sig ikke om politik i traditionel forstand – i det mindste ikke fra demokratisk side – men om rendyrket had og ødelæggelsestrang.

Med et så dysfunktionelt system kan ingen stat overleve, og den amerikanske republik er allerede godt på vej mod sammenbruddet.