Nyt

 

Sikandar Siddique har stiftet partiet Frie Grønne, og den pakistanske politiker har fået en usædvanlig blid medfart af journalisterne.

Men hvad mener Sikandar Siddique, hvis man løfter sløret til hans kontroversielle holdninger?

Sikandar Siddique holder hånden over et radikaliseret shariaparti, der huserer i Danmark. På den anden side ønsker Siddique at fængsle islamkritikeren Rasmus Paludan og forbyde hans ytringer.

Demokratiet er truet, og muslimske Sikandar Siddique har frit spil i medierne.

I september kommer det frem, at Sikandar Siddique ikke vil forbyde shariabevægelsen Hizb ut-Tabrir. Der er tale om en yderliggående organisation, hvis imam er dømt for drabstrusler mod jøder.

“Der er en jøde bag mig, så kom og dræb ham,” lyder det i Hizb ut-Tahrirs moské i København i 2017.

Hizb ut-Tahrir støtter væbnet kamp, vil stene utro kvinder til døden og ønsker at etablere en islamisk stat.

Hizb ut-Tahrir er forbudt i flere lande – herunder Tyskland og Holland. Selv i det ellers islamglade Sverige anses Hizb ut-Tahrir for en terrororganisation.

Sikander Siddique har indrømmet, at han som ung deltog i et møde hos Hizb ut-Tahrir. Andre kilder knytter Sikandar Siddique tættere til islamistbevægelsen – herunder tidligere justitsminister Søren Pind.

Derfor er det interessant, at Sikandar Siddique IKKE vil forbyde Hizb ut-Tahrir:

“Jeg mener ikke nødvendigvis, at vi kan være tanke-politi og forbyde organisationer,” lyder afvisningen fra Sikandar Siddique på et pressemøde.

Sikandar Siddique erklærer, at han ønsker at være en modpol til Hizb ut-Tahrir ved “at holde demokratiets fane højt og sikre, at minoritetsborgere også kan deltage i demokratiet“.

Der lyder floromvundne demokratiske toner fra Sikandar Siddique, når emnet er jødehaderne hos Hizb ut-Tahrir.

Anderledes ser det ud, når talen falder på partilederen Rasmus Paludan fra Stram Kurs. Så fordufter alle tanker om demokrati og ytringsfrihed hos Sikandar Siddiquer.

I april 2019 mener Sikandar Siddique, at hans politiske modstander skal sættes bag tremmer:

“Ytringsfriheds-ekstremisten Rasmus Paludan bør præventivt anholdes, inden han medvirker til en ny Muhammedkrise,” skriver Sikandar Siddique.

Ordene falder få dage efter, at hundredevis af aggressive muslimer har udøvet hærværk, lavet ildspåsættelser og kastet sten mod danske politibetjente. Urolighederne har sit udspring i indvandrerbydelen Nørrebro i København og spreder sig til flere byer rundt omkring i landet.

Det er på grund af disse muslimske optøjer, at Sikandar Siddique vil have Rasmus Paludan fængslet.

“Paludans religionskrænkende aktioner (islamkritiske, red.) er ikke et spørgsmål om retten til at ytre holdninger,” udtaler Sikandar Siddique, der vil lukke munden på sin modstander ved at kaste ham bag tremmer.

Få uger senere oplyser Sikandar Siddique, at han personligt har anmeldt Rasmus Paludan til politiet.

Det er udbredt i mange islamiske diktaturer i Stormellemøsten, at man fængsler sine politiske modstandere. En kultur, som Sikandar Siddique ønsker udbredt i Danmark.

Forskellen er til at få øje på. Sikandar Siddique holder hånden over radikaliserede muslimer hos Hizb ut-Tahrir. En bevægelse, der truer med at dræbe jøder i Danmark.

Derimod truer Sikandar Siddique en navngiven islamkritiker med fængsel og politianmelder ham.

Danmarks islamiske partileder har bragt sharia-tankegangen helt ind i folketinget. Dette værdisæt vil sprede sig, når det muslimske vælgerkorps vokser.

Partilederen Sikandar Siddique er sharialovens mand, og pressens repræsentanter kigger ærbødigt væk. De vil ikke kaldes racister.