Nyt

Det blev ikke nogen publikumssucces for det danske fodboldlandshold, at spillerne knælede og viste deres respekt for den racistiske organisation Black Lives Matter samt aktivisten Bwalya Sørensen.

Da landsholdet spillede kamp i november 2019 fulgte imponerende 1,1 millioner danskere med ved tv-skærmene.

Men da Danmark mødte Belgien i september 2020, var interessen og opbakningen faldet drastisk. Nu fulgte kun 357.000 seere med i Danmarks kamp mod verdensrangslistens nummer et. (Dette seertal inkluderer ikke streamingbrugere)

Næsten trekvart million seere er hoppet fra og gider ikke at følge det venstreorienterede landshold, der støtter op om underlødig diskrimination.

Black Lives Matter Denmark, der ledes af den afrikanske migrant Bwalya Sørensen, deler folk op efter hudfarve og etnicitet. Racebevægelsen bestemmer også hvilke ord, der må ytres af personer med specifikke hudfarver. Alt i alt en racistisk og udansk opførsel.

Landholdsopbakningen til Black Lives Matter kan have kølnet interessen for det hold, der normalt samler danskerne.

“Det lyder meget lavt,” siger DBU’s kommunikationschef Jakob Høyer, da han hører om seertallene. Han fortsætter:

“Det er skuffende og overraskende.”

Bag den voldsomme seernedgang kan der være flere faktorer. Sidste år brød forhandlingerne mellem de to tv-giganter Yousee og Discovery sammen. Førstnævnte har udelukket sidstnævnte fra sine populære tv-pakker. Det kan have bidraget til et seertab for tv-selskabet Discovery, der transmitterer landsholdets kampe.

Seertallene viser kun, hvor mange, der ser fodboldkampene, og Ikke holdningen hos de, der har fravalgt det venstreorienterede landshold.

Tirsdags aften tager Christian Eriksen og co. mod det engelske landshold til en Nations League-kamp i Parken.

Planen er, at de 22 spillere sammen skal ære Bwalya Sørensen og Black Lives Matter ved at knæle lige før kampstart.

Intet tyder på, at denne politiske manifestation vil få en positiv indvirkning på seertallet. En stor del af danskerne gider ikke et politisk landshold, der splitter nationen.