Korsløkkeparken, Odense; Foto: Maps

Endnu en førstehåndsberetning fra multikulturens frontlinje. Erik Hansen er selvstændig håndværker, og blev udsat for stenkast, da han skulle tildække en smadret rude på en byggeplads i Korsløkkeparken. Da han fortæller BT-journalisten, at han er blevet skeptisk overfor unge indvandrere i flok, får han spørgsmålet: “Er det så ikke synd for dem, der er fredelige?” En helt klassisk medievinkel, som man ofte støder på i debatten. Som om at indvandreres følelser, er et argument i sig selv. Endnu et kulturmøde omtalt i BT – Ni mod én: Indvandrerdrenge overdængede Erik med sten.

“‘Da jeg står og arbejder, begynder en stor gruppe drenge af anden etnisk herkomst end dansk at kaste sten efter mig med en slynge. Jeg beder dem stoppe, men de kigger på mig, som om jeg er idiot. Og så fortsætter de bare med at kaste sten efter mig. De er fem,’ fortæller han.

Ud over stenene kommer der også en tirade af tilråb.

‘De råbte hele tiden ‘fucking’. ‘Du skal ikke fucking bestemme, om vi skal kaste med sten’,’ siger han.

… De unge åbner lågen til hegnet og kommer helt tæt på Erik Hansen. Så begynder de at skubbe og true ham. … De giver ham et slag på armen, så hans mobiltelefon ryger ud af hans hånd, og de unge tager mobiltelefonen fra ham.

Kort efter kommer flere unge til. Denne gang i en sort Audi, hvor fire støder til. Nu er de ni mod én.

‘Det er ekstremt ydmygende, og man bliver frygtsom. …,’ siger Erik Hansen.”