Horne er en lille by lidt vest for Faaborg, der mest er kendt for at have en usædvanligt stor kirke, Fyns eneste rundkirke. Den ligger et stenkast fra det nye asylcenter, der er omtalt i onsdagens udgave af Fyns Amts Avis – Vi kan ikke være i vores eget hjem (kræver login).

“De synes, de har fundet sig i det længe nok: skrig og skrål, affald i hækken og nysgerrige blikke ind på matriklen, så de ikke længere føler sig trygge og ugenerede. …

– Jeg vil simpelthen ikke mere. Jeg vil ikke være her mere, hvis der skal være asylcenter et helt år mere. Hvis jeg troede, nogen var idiot nok til at købe mit hus, satte jeg det til salg i morgen, lyder den kontante udmelding fra David Gilbert (56). …

– Der er en uro og en larm uden lige. Børn, der leger ude på vejen uden opsyn, og bare skriger og råber hele dagen. I sommer fortsatte det til klokken 22 om aftenen, hvis ikke længere. Børnene får helt frie tøjler og bruger dem til at skrige, siger Dorte Gilbert. …

– Vi kan ikke være i vores eget hjem. Nogle dage er der ingen pause i larmen, og det er ikke til at holde ud. De seneste otte måneder har været et helvede. Jeg kan heldigvis rejse meget med mit arbejde, men skal jeg ligefrem rejse fra mit eget hjem, spørger han.”

Fra den tilhørende debat.

“I er ikke de eneste som er trætte af dem vi på bytoften 17 er også trætte af det i starten skød de hjemmelavet pile efter vores hunde så gik jeg over og klaget men kort efter have de fået cykler og stoppe ude på vejen og stod af for at kaste sten efter hundene jeg var over at klage igen de begyndte at kaste kæppe efter dem jeg klaget igen og her 4 gang jeg var over at klage have de være igennem vores hæk og efter ladt et kæp hul og taget vores stige og været oppe på taget på vores garage de har smidt spray dåser og gammelt legetøj ind i vores have… den ene af vores terrasser har vi ikke kunne bruge her i sommers da man ikke kan sidde i fred… Vi kan desværre ikke få solgt vores hus når man har et asylcentre i baghaven. Tanken om 1 år mere er udholdelig…” (Tina Larsen, Horne)

 

“… vi bor nede på degnevej. Vi ser dem ikke på samme måde. Men har oplever børn der forsøger at skræmme vores hund når vi går forbi. Kan tydeligt se de har et andet forhold til dyr. Og den konstante tilgang af politiet er jo ikke just fredeligt som det var før åbningen. Til borgermødet fyldte de os jo med løgn. … Synes efterhånden det er dagligdag at politiet er her. Og det jo flere vogne af gangen.
Jeg flyttede til Horne for at få fred. Ikke for at bo ved et asylcenter” (Carlo Yogo Bukowski, Horne)

Mere.

“Når Dorthe og David Gilbert oplever det som problematisk at bo ved siden af et asylcenter, står de langtfra alene med den opfattelse. … Zachary Whyte, ekstern lektor, har lavet projektet med en kollega, og efter en tur rundt til asylcentre på Langeland, i Jelling og på Norddjursland er konklusionen klar: – Konflikter og problemer med nærmeste nabo var noget, vi så ved næsten alle asylcentre.” (Fyns Amts Avis, 4. november 2015: Sure naboer står ikke alene)

 

“- Der blev holdt møde med asylansøgerne på centret i onsdag, hvor det klart og tydeligt blev påpeget, at de er nødt til som forældre at sørge for, at deres børn er indendørs senest klokken 20 om aftenen og lagt i seng senest klokken 21. Og så er de blevet bedt om at holde øje med, at deres børn ikke larmer, fortæller Helle Kortsen. Derudover bliver weekendordningen med at få pædagoger og pædagogmedhjælpere ud på centret for aktivere børnene genindført.” (Fyens Amts Avis, 4. november 2015: Nye regler på plads for Præstekærgård)