Voldsomme optøjer i Oslo lørdag. Dagen efter lignende scener i Malmø. Foto: Document

15 år efter karikaturstriden har myndighederne i intet nordisk land klaret at forsvare ytringsfriheden overfor islam. De har tabt på “respekt” og “krænkelse”. Det giver islam fri bane. I det mindste territorielt. Ingen krænkelser i deres områder. Det er i praksis det norske myndigheder har givet efter for når de forbyder Sian, Stop islamiseringen af Norge, at demonstrere i “boligområder”.

Sidste weekend blev myndighederne skræmt. Deres skrækscenarie blev virkelighed: “Nogen” stillede sig op i centrum af Bergen og sagde Muhammed var en falsk profet. Det udløste et angreb fra moddemonstranterne.

Lørdag er det Oslos tur. Politiet venter ballade her også. Mediernes sympati er på muslimernes side. I praksis ønsker norske medier ikke demonstrationer som fornærmer muslimer, og de er tilbøjelige til at give muslimer definitionsretten over hvad der fornærmer.

I Danmark har Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs gjort provokationer i indvandringstætte område til sit speciale Hver gang muslimerne reagerer med vold falder deres aktier og Paludans stiger.

Myndighederne har ikke helt forstået magten som ligger i at blive martyr. De synes at vise stor forståelse for muslimske martyrer, men ikke når norske og danske stiller sig i en position hvor de risikerer livet for en sag. Det gjorde Lars Thorsen sidste weekend. Alle kunne se at det var alvor. Man hørte dødsangsten i stemmen på Sians video.

Folk som er villig til at gå hele vejen er vanskelig at standse. Men det er først når danske og norske er villige til at ofre livet at myndighederne reagerer.

Denne uge kom forbuddet mod at Sian må demonstrere i “boligområder” som Mortensrud, Furuset og Stovner. Sian har opsøgt disse områder, hvor der bor mange muslimer. Paludan gør det samme.

Myndighederne vil ikke have ballade og forbyder nu sådanne møder. Men de tænker kun ad hoc, dvs. de improviserer. De vil ikke have ballade. Muslimerne skal friholdes for provokatører. Betyder det at det er deres områder? Er ikke det konsekvensen af dette forbud?

Vi har set i Danmark at muslimerne opfatter områderne som deres. Men det gælder ikke bare Paludan. Det gælder også politiet.

Muslimerne vil have territoriel kontrol. Vi ser samme mønster i alle vesteuropæiske lande hvor muslimerne bor tæt,

Det vil norske myndigheder ikke snakke om. Danskerne har vist større vilje til at lade Paludan bruge forsamlingsfriheden og ytringsfriheden. Det er helt uforståeligt for muslimerne. De mener, at det er deres love som skal gælde i deres områder.

Er det derfor at Sian og Paludan – til trods for deres provokerende metoder og sprog – blotlægger en konflikt som er der helt uafhængig af om der findes nogen Paludan eller Thorsen?

Medierne og politikerne vil gerne have os til at tro at det er disse to som skaber konflikten. Den kommer med dem. Uden dem ville der ikke være nogen konflikt.

Men det går op for folk at dette er løgn. Det er derfor folk er ambivalente overfor Stram Kurs og Sian: Folk kan ikke lide stilen og metoderne, men de ser at det de udløser og får frem er noget meget værre.

De ser det, fordi de får det demonstreret på så mange andre måder. De forstår at der er en sammenhæng mellem volden mod indtrængere og det, at stadig flere danskere, svenskere og nordmænd udsættes for dominansvold fra muslimer. Volden stiger i intensitet og omfang.

Det sker helt uden reaktioner fra muslimske miljøer. Der går ingen optog gennem gaderne med krav om “Hjælp os at standse volden vore unge mænd bruger mod jer”. Hvis der havde været en sådan bøn ville majoritetsbefolkningens holdning være en helt anden. Da ville de tage imod det som en udstrakt hånd. Men der er ingen sådan reaktion på vegne af civilsamfundet. Der er kun en reaktion når Profeten bliver krænket. Så marcherer de.

Det har de gjort helt siden Sataniske vers og fatwaen mod Rushdie i 1989 og karikaturerne i Jyllands-Posten i 2005.

Muslimerne er ikke blevet mere tolerante på disse år. Det er blevet flere af dem og de føler de har ret til at kræve. Bliver de ikke respekteret på deres egne præmisser bruger de vold.

Folk spørger sig selv: Hvem har givet dem denne ret?

Myndighederne forstår ikke at de nu deler voldsmonopolet med muslimerne. Islam tåler ikke krænkelser. Ved at bøje sig for dette krav og kalde det respekt har myndighederne givet efter for vold. De kalder det “respekt”, men respekt bygget på vold, er at vende ordene på hovedet.

Myndighederne har derfor givet indrømmelser som er af principiel art og som det er særdeles vanskelig at tilbagekalde.

Det er lettere at lægge begrænsninger på anti-islamisternes handlingsrum. De kan demonstrere på folketomme pladser så ingen bliver provokeret.

Det er også lige før folk opdager andre sammenhænge: I Gøteborg har Ali Khan-netværket oprettet vejspærringer ind mod bydelen Angered. De vil have kontrol over hvem der kommer ind. De ligger i konflikt med Backabanden. Det handler om penge og revir. Et stort antal bandeledere mødtes denne uge til “forhandlinger” på Stordalens hotel i centrum.

De klanbaserede bander overtager den territorielle kontrol, som befolkningsudskiftningerne har skabt. Svensk politi advarede denne uge: Der findes 5.000 mænd i de kriminelle netværk som ikke har nogen problemer med at dræbe folk. Det er et andet ord for en våbenfør hær.

Først har myndighederne afstået det civile samfund til muslimerne, som kan indføre sine egne love. De håndhæves med vold. Det ved vi. De klanbaserede kriminelle netværk bygger videre på denne afståelse.

Hvordan har myndighederne tænkt at de skal genvinde kontrollen? De nægter at indse problemets kerne: Konflikten mellem en premoderne religion som ikke anerkender at i et civilt samfund må man dele og respektere hinanden. Islam vil have hele kagen. Først da bliver der “fred”.

Men kald det ikke respekt. Kald det ved dets rigtige navn: Overgivelse.