Samme dag som den norske regering møder oppositionen til forhandlinger om stramningerne i asylpolitiken, offentliggør avisen VG en intern rapport fra Udenriksministeriet (UD). Den spår politisk, sosialt, økonomisk kollaps i Europa om ikke migrationsstrømmen bringes under kontrol.

Lignene advarsler har endda Lars Løkke Rasmussen kommet med. Men så sker der alligevel lite eller intet. Tomrummet vokser.

For Erna Solbergs kabinet er rapporten det rene bestillingsværk, men tør de bruge den?

Sandheden er at også regeringen med det konservative parti Høyre i spidsen, har bygget sin politik på de premisser som har ført os op i dagens situation. Det er svært at møde sig selv i døren.

Asyllobbyen fornemmer svaghed og bruker konventioner og menneskerettigheder som rambukker. Lik migranterne på grænsen til Makedonien der forsøger slå sig ind i Europa, bruger de konventionerne: Begge ønsker et grænseløst Europa.

Et grænsesløst Europa vil bli et påhæng til Mellemøsten, en region som er ved at blive som et stort sort hull.

UD-rapporten beskriver migrationen som en funktion af globaliseringen: Folk rejser fordi de kan, fordi de ser at græsset er grønnere i Europa. 60 procent af dem, der kom sidste år, søgte et bedre liv. De bør i teorien blive returneret, men det kommer ikke til at ske. Også dèt kender asyllobbyen til, men den blir i lille grad holdt ansvarlige.

Ei heller af UD-forfatterne. Den vigtigste grund til at intet sker er den uhellige alliance mellom politikere som sidder på henderne og asyllobbyen der kæmper for “det gode”. Medierne optræder som et præstedømme.

Men tabloiden VG offentliggjorde alligevel UDs rapport, trods den kolliderer med avisens egen migrationsvenlige linje. Man skulle tro, at de følte anger og fik et forklaringsproblem. At de kom til sanhedens erkendelse. Rapporten advarer:

** «Politisk polarisering og styrking av ytterliggående krefter».

** «Splittelse nord-sør og øst-vest i EU, nasjonalistisk og anti-EU-politikk i regjeringskontorene i viktige land i Øst-Europa.

** «Slitasje på «samfunnskontrakten» og tillitsforholdet mellom myndigheter og befolkning».

** «Anslag på 5-600.000 uregistrerte /udokumenterte flyktninger/migranter inn i Europa siste år. Dette er urovekkende tall med tanke på sikkerhet, svart økonomi mm».

** «Sannsynlighet for nye terroranslag».

** «Komplisert forhold til Europas to viktige randstater – autoritært ledede og nasjonalistisk- orienterte Tyrkia og Russland, som begge er involvert i militære konflikter på eget territorium eller i naboland og som har makt over Europa når det gjelder migrasjon».

** «Krig, konflikt og økonomisk-politiske sammenbrudds-tendenser i en rekke land i Midt-Østen og Nord-Afrika/Sahel, med utsikter til ytterligere migrasjonspress».

Disse farer har været genkendelig længe, men de er blevet afvist som skrækpropaganda af den politiske klasse. Når virkeligheden slår ind, ved man ikke godt hvad man skal bestille.

Rådvildheden bliver tydelig når embedsmænderne foreslår at Europa skal samarbejde med diktaturene for at skabe stabilitet. Koste hvad det koste vil.

«Den dominerende avveiningen for Europa overfor en rekke land i det utvidete Midt- Østen, på Afrikas Horn og i Sahel vil i årene som kommer ikke være i hvilken grad man kan oppnå mer demokratisk styresett eller økt respekt for menneskerettighetene, men i hvilken grad det er mulig å unngå væpnet konflikt, opprettholde stabilitet, territoriell kontroll og rimelig grad av forvaltning og grunnleggende tjenester for befolkningen. Stabilitet blir viktigere, også når det går på bekostning av styresett og MR.»

Flyktningsituasjonen er nå så akutt at UD-ekspertene mener myndighetene må starte samarbeid med politi i diktaturer rundt oss:

«Det er dilemmaer knyttet til samarbeid på politi- og sikkerhetssektoren med land som Sudan, Eritrea eller udemokratiske stater i Midt-Østen, men det er sannsynligvis helt nødvendig hvis man skal gjøre noe reelt med «supply side» i voksende irregulær migrasjon.»

Forfatterne overser, at man ikke kan skru klokken tilbage. Migrationen har nået et niveau, hvor de har blevet en diaspora, som skaber facts on the ground. Pressen har i lang tid hængt ud israelske settlere og regeringer for at skabe facts on the ground.

Migranterne, og især muslimerne, har på samme måde skabt kolonier i Europa. En politik der går på tværs af deres ønsker, vil møde modstand. Europa kan ikke længer skifte kurs uden betydelige omkostninger, og de er der intet tegn på at Europa er villig til at betale.

Migranterne har initiativet. Mandag forsøgte de at storme grænsen mod Makedonien. Politiet reagerer kun. Med tåregas. Men selv det blev av medier som BBC udlagt som et forfærdeligt overgreb. Journalisterne har gått over i rollen som aktivister og missionærer.

Som i enhver krise: Den der har initiativet har en fordel.

Alle kan se at en opdæmming vil kræve et betydelig element av magt. At nogle av båderne blir slæbt tilbage til Tyrkiet. Hvordan vil Erdogan reagere? Europa drister sig ikke engang til at forsøge.

Krisen er ved at bringes ind i et nyt stadium. Politikerne har givet sig selv et ultimatum de ikke reagerer på.

Imens er det “de andre” der handler, godt hjulpet af våre egne medier og eksperter.

Det er ikke Europas død, men den verden vi kendte er ved at forsvinde, og det sker under påtryk af våre egne institutioner.

Billedet: Ikke engang et lille problem som Calais klarer et stort land som Frankrig at løse. Le Jungle minder om en palæstiensisk flygtningelejr, på europeisk jord, og nettop af den grund tør staten ikke anvende de magtmidler den har til rådighed. Problemet er politisk, ikke polisiært.