Torsdag i sidste uge indgik Israel og De Forenede Arabiske Emirater en fredstraktat, der er et gennembrud for israelsk diplomati i Mellemøsten. I modsætning til de to eksisterende traktater med Ægypten og Jordan er den nye traktat baseret på formlen ”fred for fred” og ikke ”jord for fred”. Israel har ikke i aftalen forpligtet sig til at rømme territorier under dets kontrol.
Israel har opnået gennembruddet ved ikke at svække sig selv ved tilbagetrækning til de uholdbare 1967-grænser, men i kraft af den teknologiske, økonomiske og militære styrke, landet har opbygget, og som har gjort det til en førende regional magt.
Den netop indgåede traktat går stik i strid med den herskende visdom i de europæiske udenrigsministerier – at ingen arabisk stat vil gå med til en betingelsesløs fredstraktat, før Israels konflikt med de to palæstinensiske stater er afsluttet. Denne europæiske doktrin, der i virkeligheden gav palæstinenserne en vetoret i forhold til fredstraktater med arabiske stater, er nu gennemhullet.
Benjamin Netanjahu har personlig en meget stor del af æren for det diplomatiske gennembrud. Han har i årevis via uofficielle kontakter og forhandlinger med en række arabiske og muslimske stater lagt grunden til den nye fredstraktat. Men også for USA´s præsident Donald Trump er fredstraktaten en triumf, fordi USA har støttet Netanjahus diplomati. Trump kan nu føje den til bedriften med at flytte USA´s ambassade til Israels hovedstad Jerusalem.
Hans forgænger Barack Obama var ingen ven af den jødiske stat. Han gik så vidt som til hemmeligt at støtte anti-Netanjahu kræfter i Israel. Og han, Joe Biden og udenrigsminister John Kerry var de drivende kræfter bag den fatale atomaftale i 2015 med præstestyret i Iran. Den har Trump i modsætning til de europæiske stater opsagt.
Det Palæstinensiske Selvstyre i Ramallah og i Gaza er naturligvis imod Israels fredstraktat med De Forenede Arabiske Emirater. Det samme er præsterne i Teheran, der bliver mere og mere isoleret i regionen. Tyrkiet under den uberegnelige Erdogan er ligeledes modstander af Israels normalisering af forholdet til de arabiske stater. Tyrkiet giver husly og støtte til palæstinensiske terrorister.
Med i kompagniet af hysteriske kritikere er dagbladet Politiken, der kalder Israels nye fredsaftale ”en skændsel, som viser, hvor farlig Donald Trump stadig er.” Stadig? De eneste, Trump er farlig for, er de korrupte politikere i Det Demokratiske Parti og deres allierede i det korrupte FBI.
Professor emeritus Bent Jensen