Demokraterne har sluppet kaos løs i de byer, de styrer. Alligevel har de den frækhed at påstå at det er Trumps skyld. Vi ser et underligt fænomen: Wall Street og radikale socialister hånd i hånd. Lader amerikanerne sig dupere? 

Mens Michelle Obama angriber Donald Trumps mentale karakter, slår pøbelen en mand bevidstløs i Portland. Portland er Demokraternes sande ansigt. Alle byerne, hvor volden overtager, er styret af Demokraterne. Det er dem, som går ind for at reducere eller nedlægge politiet. Kriminaliteten eksploderer og de har frækhed nok til at lægge skylden på Trump.

Kommer dette til at virke? For en del af befolkningen som ser på CNN, MSNBC, CBS, ABC, læser New York Times og Washington Post, ja. Men den gruppe bliver stadig mindre og de minder mere og mere om en sekt.

Det som sker i Amerika er for stort til at ikke vanlige mennesker, som har nok at gøre med hverdagen, opfatter fare. Mennesker vakler mellem undertrykkelse af fare og frygt.

Men videoer, som den fra Portland, hvor et hvidt par bliver jaget af en hob og derefter slået til invalide, lader sig ikke undertrykke eller glemme så let. Vi ved også at der udspiller sig lignende scener i Europa.

Tucker vier dette en stor bevågenhed: Dette er hvad, der sker i de byer, hvor Demokraterne bevidst og med vilje har sluppet hoben løs. De brugte energien på at angribe Trump, som ville sætte føderalt politi ind. Vore medier deltager i hetzen mod politiet og videreformidler tilsviningen af politiet. Du får ikke BLM´s slagord mod politiet at høre – at en god politimand er en død politimand – fra NRK, TV2 eller aviserne. Det er ikke fordi de ikke ved. De vil ikke vide. Når NRK´s Lars Os kommer til Portland tør han ikke andet end at være mikrofonholder for hoben: Det føderale politi har ingen ret til at være der.

Borgmestrene i disse byer – Seattle, Los Angeles, Portland, Chicago og New York – har ikke løftet en finger mod hoben.

Demokraterne forsøger nu at “pull off”, bilde amerikanerne og verden ind, at det er Trumps skyld at USA falder fra hinanden. Det tør de kun, fordi anti-Trump-medierne er på deres side og formidler uhæmmet løgn. Men de er ikke så dominerende som før. Fox News og Wall Street Journal er større.

Men norske, danske og svenske medier er helt på Demokraternes side, og det er uhyggeligt. For når folk siger at der er bedre i Europa, og filmregissører flygter fra Los Angeles til det “trygge” Norge, så bliver de taget imod med åbne arme. Det bekræfter at vi er på den rigtige side og det er det medierne og eliten vil have os til at tro.

Nej, det er ikke bedre i Skandinavien. Når det lykkes at sælge den version er det fordi den udtalte modstand i Norden er meget svagere end i USA, og det har at gøre med at staten øser penge ud til medierne for at de skal spille rollen som mikrofonholder og propagandaorgan for magten.

Det gør at der er langt mindre ytringsfrihed i Europa end der er i USA, hvor antallet af alternative medier er eksploderet. Det betyder at vort beredskab er dårligere. Vor velfærdsstat er umærkelig gået over til at blive Big Government.

Amerikanerne kalder dette fænomen ”nanny state”: Staten ved bedst. Den har taget en umiskendelig autoritær retning, hvor den del af befolkningen som viser tegn på uafhængighed og selvstændighed, udskammes. Det er ikke tilfældigt at “skam” bliver mobiliseret i snart sagt alle sammenhænge, og folk finder sig i det. Eller gør de?

Mit indtryk er at der findes en dyb modstand i folkedyb, som man ikke ser på overfladen. Folk bryder sig ikke om at blive herset med. De bryder sig ikke om at blive løjet for. De bryder sig ikke om at blive behandlet som børn. De klarer at tage ansvar. Faktum er at de må gøre det hver dag. Der findes ingen andre muligheder.

Demokraterne i USA står for den største magtovertagelse i landets historie. Skulle de lykkes, vil det forandre Vestens fremtid uigenkaldeligt. Et stort mørke vil sænke sig over Vesten og vore odds bliver dårligere. Det uhyggelige er at de bruger vold, både den symbolske og den fysiske.

Hvad dette vil resultere i i Vesteuropa behøver vi ikke stor fantasi for at forstå. Hvem, der vil være hoben og hvem der vil være ofre.